ShippingWatch

Norsk rigoperatør søger 250 nye medarbejdere

Efter flere år i træk med nedbemanding og store tab øjner den norske rigoperatør COSL Drilling nu bedre tider. Selskabets topchef fortæller, at man er på jagt efter 250 medarbejdere.

Foto: COSL

Der bliver brug for mange flere hænder hos den norsk-kinesiske rigoperatør COSL Drilling i den nærmeste fremtid. Det slår selskabets topchef, Jørgen Arnesen, fast.

I alt 250 nye ansatte skal COSL, der er ejet af det statslige, kinesiske olieselskab COSL, på jagt efter. Af dem skal 180 findes i Norge, mens 70 skal findes i Storbritannien.

De mange nye ansatte skal bruges til betjeningen af riggene COSL Innovator og COSL Pioneer. Begge rigge har været lagt op i Bergen, men vandt tidligere på sommeren nye kontrakter og skal nu til havs igen.

"Efter at vi har været igennem en meget svær periode, er det en stor glæde at kunne genbemande vores moderne og effektive rigge. Det bliver godt at få riggene og mandskabet ud på havet igen, der hvor de hører hjemme," siger Jørgen Arnesen i en meddelelse.

COSL Pioneer har sikret sig arbejde på britisk sokkel hos Nexan Petroleum, mens COSL Innovator skal arbejde for Lundin Petroleum i Norge.

COSL forventer at alle nyansættelser er gennemført seneste ved årsskiftet.

Rigselskaber vil opruste på digitale løsninger

Borr Drilling får grønt lys til norsk børsdebut

Maersk Drilling er i "dybere samtaler" om fremtiden

 

Forsiden lige nu

Sirius-sag kan trække ud i årevis: "Det er komplekst"

Tre uger efter det sidste retsmøde venter Sirius Shipping fortsat på en afgørelse i sagen om brud på udlændingeloven. Der kan dog gå flere år, før sagen bliver afgjort, hvis den ender med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Ugen på ShippingWatch bød på flere Maersk-overskifter med kapitalmarkedsdag og nye oplysninger om Hamburg Süd. Samtidig præsenterede J. Lauritzen regnskab, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kom med en markant kritik af sydkoreansk statsstøtte.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere