ShippingWatch

Shell og BP's topchefer tror stadig på Nordsøen

De to oliekæmper har solgt ud af aktiver og skåret massivt i investeringer i Nordsøen, men de to selskabers topchefer tror fortsat på det ellers hårdt pressede marked.

Foto: Royal Dutch Shell PR

BP og Shell har begge skåret kraftigt i investeringerne og solgt aktiver fra i Nordsøen, siden olieprisen begyndte sit fald tilbage i sensommeren 2014.

Men de to oliekæmper vil fortsat være at finde i de norske og britiske farvande i Nordsøen fremadrettet, fremgår det af kommentarer fra selskabernes topchefer ifølge Financial Times.

BP planlægger at øge sin produktion på britisk sokkel til 200.000 tønder om dagen i 2020, og CEO Bob Dudley beskriver over for avisen selskabets engagement i Nordsøen som "bundsolidt."

Hos Shell har CEO Ben van Beurden i samme ånd signaleret, at Nordsøen igen ligner en investeringsmulighed. Det på trods af, at Shell solgte mere end halvdelen af sin britiske produktion til Chrysaor for næsten fire mia. dollars tilbage i januar i år.

Men lavere omkostninger giver Shell appetit på Nordsøen.

"Vi har reduceret omkostningerne til udbygningen af Gannet C-feltet i Nordsøen med mere end 20 pct., så vi nu kan levere mere for mindre, hvilket gør væksten markant billigere og gør os mere modstandsdygtige over for lave priser," lød det ifølge Financial Times fra Ben van Beurden i juli.

Han pegede bl.a. på de såkaldte Penguin-felter i den nordlige del af Nordsøen som et blandt en håndfuld felter verden over, som Shell overvejer at give grønt lys til i løbet af det næste halvandet år.

BP trumfer analytikernes forventning trods kæmpe afskrivning i Angola

Shell skyder indtjeningen i vejret

Oliegiganter trumfer lav oliepris og sætter turbo på indtjeningen

Forsiden lige nu

Sirius-sag kan trække ud i årevis: "Det er komplekst"

Tre uger efter det sidste retsmøde venter Sirius Shipping fortsat på en afgørelse i sagen om brud på udlændingeloven. Der kan dog gå flere år, før sagen bliver afgjort, hvis den ender med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Ugen på ShippingWatch bød på flere Maersk-overskifter med kapitalmarkedsdag og nye oplysninger om Hamburg Süd. Samtidig præsenterede J. Lauritzen regnskab, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kom med en markant kritik af sydkoreansk statsstøtte.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere