ShippingWatch

Store forventninger til Statoil inden regnskab

Ifølge Aftenbladet og Sysla spår analytikerne en tredobling af det justerede driftsresultat for norske Statoil, der torsdag lægger sit kvartalsregnskab på bordet. En højere oliepris igennem første halvdel af i år er med til at give forventningerne et løft.

Foto: Harald Pettersen/Statoil

Der er på forhånd store forventninger til norske Statoil, der torsdag fremlægger sit kvartalsregnskab.

Ovenpå et første kvartal, hvor olieselskabet næsten firedoblede sit justerede driftsresultat sammenlignet med samme periode af 2016, spår analytikerne, at Statoil nu tredobler resultatet set i forhold til andet kvartal af sidste år, skriver Aftenbladet ifølge Sysla.

Denne gang lyder konsensusforventningen blandt de 28 analytikere på, at Statoil i andet kvartal leverer et justeret driftsresultat på 2,9 mia. dollars mod 913 mio. dollars i andet kvartal af 2016. Det justerede resultat efter skat ventes at lande på 1,2 mia. dollars, mens det også forventes, at olieselskabet har øget sin produktion af olie i kvartalet.

Det er en generelt højere oliepris i første halvdel af i år i forhold til sidste år, der fører til de højere forventninger blandt analytikerne, skriver medierne.

Statoil kom ud af årets første kvartal med markante løft på top- og bundlinjen på grund af øget gassalg, højere priser og lavere driftsomkostninger.

Da lød det justerede driftsresultat på 3,313 mia. dollars mod 856 mio. dollars i 2016.

Statoil løfter resultaterne markant

Statoil satser stort på brasiliansk olie

Nu hyrer Statoil igen folk

Forsiden lige nu

Sirius-sag kan trække ud i årevis: "Det er komplekst"

Tre uger efter det sidste retsmøde venter Sirius Shipping fortsat på en afgørelse i sagen om brud på udlændingeloven. Der kan dog gå flere år, før sagen bliver afgjort, hvis den ender med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Ugen på ShippingWatch bød på flere Maersk-overskifter med kapitalmarkedsdag og nye oplysninger om Hamburg Süd. Samtidig præsenterede J. Lauritzen regnskab, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kom med en markant kritik af sydkoreansk statsstøtte.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere