ShippingWatch

Obama rygtes at være parat til at blokere for olieudvinding i Arktis

Barack Obama er formentlig parat til at stoppe for salget af rettigheder til at bore i den amerikanske del af Arktis og i Atlanterhavet. Canadas premierminister Justin Trudeau forventes at følge trop.

Foto: Andrew Harnik/AP/Polfoto

Den amerikanske præsident Barack Obama er parat til at blokere salget af nye offshore-borerettigheder i store dele af den amerikanske del af Arktis samt i dele af Atlanterhavet.

Og det kan på ubestemt tid begrænse olieproduktionen der, siger kilder med kendskab til sagen til Bloomberg News.

Obama vil påberåbe sig en bestemmelse i en lov fra 1953, der giver ham et bredt råderum til at trække amerikanske farvande væk fra fremtidig olie- og gasaftaler, forlyder det. Indtil nu loven kun været brugt til permanent bevarelse af koralrev, foderområder for hvalrosser samt havreservater. Det ventes også, at Canada er med på begrænsningen.

Obama foreslår regler for boringer i Arktis

"Hvis rygterne taler sandt, så er det en gave til os og til vores børn, der vil gå over i amerikansk historie," siger Niel Lawrence, direktør for Natural Resources Defense Council i Alaska.

Miljøfolk siger, at handlingen vil styrke Obamas eftermæle som præsident, hvor han gjort mere end nogen anden for at bekæmpe klimaændringer.

"Hvis det viser sig at være sandt, vil millioner af mennesker over hele verden være taknemmelig for, at præsident Obama permanent vil beskytte Arktis og Atlanterhavets kyster fra katastrofal olieefterforskning og udvikling," siger Travis Nichols, talsmand fra Greenpeace, til Bloomberg News.

American Petroleum Institute har kaldt ideen om en permanent blokering for "utrolig kortsigtet."

Medie: Obama vil tage afstand fra olieledning gennem USA

USA sætter stop for nye arktiske olieboringer

Olieboringer i Arktis deler Clinton og Obama

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere