ShippingWatch

Olieprisen banket tilbage i tre måneders lavpunkt

Ikke siden august har olieprisen været så lav som nu. Optimismen omkring de godt 50 dollars per tønde for kun en måned siden er afløst af frygten for, at det kan blive endnu lavere. Næste afgørende fikspunkt bliver OPECs møde i Wien den 30. november.

Foto: CARSTEN INGEMANN

Men en pris på en tønde nordsøolie, Brent, på 44,37 dollar, er olien nu nede i det laveste niveau siden august og har indtil videre kappet ethvert håb om, at den var på vej forbi de 50 dollars, som det så ud til for nylig.

Baggrunden er nye tal fra OPEC, en sammenslutning af olieeksporterende lande, som viser, at de 14 medlemmer af organisationen producerede 33,64 millioner tønder olie om dagen i oktober, en stigning på 240.000 tønder siden måneden før.

OPEC sendte ellers oliepriserne op fra historiske lavpunkter efter foreningen tidligere på året meldte, at man arbejdede på at mindske produktionen for at øge priserne. Men det er altså ikke sket endnu. Derfor er alles øjne nu rettet mod næste møde i OPEC den 30. november, hvor der kan komme en aftale.

"Selv hvis der kommer en aftale, er der utroligt meget olie, der bliver pumpet ud på markedet. Priserne har fortjent at være så lave, måske endda lavere," siger oliehandler ved Tyche Capital Tariq Zahir til Reuters.

Og ser man længere frem, er det heller ikke mindre produktion, der er i udsigt. Torsdag fortalte energiorganisationen IEA, at den globale daglige produktion af olie var på 97,8 millioner tønder, en stigning på 800.000.

Samtidig kom det frem, at organisationen vurderede, at den overkapacitet, der har domineret markedet i årevis, kan fortsætte langt ind i 2017.

"Olien falder i dag på grund af OPECs selvpåførte sår. OPEC-landene erkender store stigninger i produktionen, hvilket kan gøre det umuligt at nå en aftale," siger John Kilduff, partner i Again Capital LLC, til Bloomberg News.

Olieprisen lå i et godt stykke tid efter finanskrisen stabilt over 100 dollar. Men den boomende amerikanske produktion af skiferolie samt Irans tilbagevenden til oliemarkedet sendte fra sommeren 2014 til starten af 2016 prisen ned til under 30 dollar.

Det har samtidig været svært for OPEC at komme frem til en aftale om at begrænse produktionen, hvilket ellers har været en måde at understøtte priserne på historisk.

Flere tankskibe bliver brugt som lagre i Nordsøen

IEA: Global olieproduktion kan stige voldsomt næste år

Nordea: Opec-forhandlinger vil blive et "close call"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere