ShippingWatch

Aker Solutions fyrer op mod 900

Offshore-leverandøren Aker Solutions afskediger op mod 900 medarbejdere i en ny fyringsrunde. Halvdelen af de 900 ryger med det samme, imens skæbnen for de resterende 450 afhænger af ordreindgangen i løbet af året.

Nedgangen i offshoreaktiviteterne tvinger nu den norske leverandør Aker Solutions ud i endnu en fyringsrunde. I en pressemeddelelse oplyser Aker, at op mod 900 ledere og medarbejdere med base i Stavanger, Bergen, Kristiansund, Tromsø, Trondheim og Sandnessjøen samt offshore kan blive ramt.

"En proces med at implementere omkring halvdelen af reduktionerne vil begynde med det samme. Resterende justeringer vil afhænge af arbejdsmængden i løbet af året," skriver selskabet.

"Disse foranstaltninger er smertefulde, men nødvendige for at styrke konkurrenceevnen og det langsigtede potentiale for vores norske MMO-forretning, der har lidt under et kraftigt fald i aktiviteten i det norske marked for offshoreservices," siger Luis Araujo, CEO i Aker Solutions, i pressemeddelelsen.

Aker Solutions, der har omtrent 3600 medarbejdere i Norge, er blandt andet blevet ramt af, at rammeaftalen med Statoil udløber i andet halvår. Det sker, efter at Statoil tog en række aftaler med leverandører op til genforhandling, og til stor skuffelse for Luis Araujo løb andre leverandører med de 10-årige kontrakter.

Statoil-manøvre koster flere hundrede Aker-stillinger

Vindere af Statoil-ordrer varsler nye job

ABG: Her er dødssejlerne i norsk offshore

Forsiden lige nu

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Norsk oliefonds sortlistning af rederier for at bruge beaching-værfter, opsigtsvækkende udspil fra ny rederiformand, opjustering i Norden og Skats svar på landsretsdom var blandt ugens tophistorier på ShippingWatch.

Danske skibsofficerer vil undersøge omfanget af sexchikane til søs

Søfartens Ledere vil sætte en ny undersøgelse af sexchikane til søs i gang for at bekæmpe problemet. "Det er et ekstremt tabubelagt område," siger formand Bjarne Cæsar Jensen. Antallet af sager om sexchikane er ganske få hos Søfartens Ledere, 3F og Danske Rederier.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere