ShippingWatch

Noreco må pligtskyldigt forære britisk oliefelt væk

Det kriseramte olieselskab har ikke levet op til sine forpligtelser og må derfor overgive sit lod i det mest værdifulde oliefelt til Eon og Premier Oil.

Det hårdt plagede norske olieselskab Noreco fortsætter med at udstede gaver. Ufrivilligt, vel at mærke. Efter i længere tid ikke at kunne overholde sine betalingsforpligtelser har selskabets partnere på det britiske oliefelt Huntington, Eon og Premier Oil, meddelt, at de nu kvit og frit overtager Norecos femtedel af licensen. Et træk som anerkendes af Noreco i en meddelelse.

"Norweigian Energy Company ASA (Noreco) meddeler, at dets britiske datterselskab, Noreco Oil UK, nu er blevet forkyndt åbningsskrivelse fra licenspartnerne Eon UK E&P og Premier Oil Plc, at de vil udøve deres rettigheder til at erhverve Norecos kapitalinteresse i Huntington-licensen uden nogen modydelse i overensstemmelse med deres rettigheder under JOA [jointventure-erklæringerne, red.]," lyder det fra Noreco.

Syv ottendedele af produktionen

Det er ikke første gang, at det konkurstruede olieselskab må afhænde aktiver uden kompensation. I sommer afgav Noreco således ejerandele på 30 procent hhv. 61 procent på Nini- og Cecilie-oliefelterne til Dong Energy og det tyske olieselskab Dea. Endda med en kompensation på 60 millioner kr. til modtagerne.

Huntington-feltet har imidlertid været nordmændendes mest værdifulde felt, pointerer flere norske medier heriblandt Offshore.no. I sit seneste halvårsregnskab udgjorde det britiske felt således 87 procent af produktionen ifølge de seneste feltspecifikke opdateringer.

Noreco, der også for nyligt meddelte et frasalg/omstrukturering af sine norske aktiver, forsøgte i efteråret at afhænde Huntington men modtog ifølge selskabet selv ingen acceptable tilbud. Derimod varslede licenspartnerne i begyndelsen af november, at de ville overtage den norske femtedel, såfremt de efterslæbende betalinger ikke begyndte at falde.

Noreco holder norsk ophørsudsalg

Noreco indgår samarbejde om Siri-krav

Noreco mindsker tab og håber på medhold i Siri-sag

Forsiden lige nu

Torm vil udstede nye aktier med støtte fra kapitalfond

Det danske tankrederi Torm vil udstede 12,5 mio. nye A-aktier i en emmission, som er garanteret af storaktionæren, kapitalfonden Oaktree Capital. Selskabet har samtidig løftet sløret for sine forventninger til sidste års regnskab.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere