ShippingWatch

DOF Subsea vinder milliardkontrakter

Norske DOF Subsea har vundet flere kontrakter til en værdi af over tre milliarder norske kroner, oplyser rederiet i en børsmeddelelse. Aktien stiger 11 procent.

Det norske offshorerederi DOF Subsea er blevet tildelt flere vigtige kontrakter, som samlet set har en værdi "i overkanten af" tre milliarder norske kroner, svarende til 2,35 milliarder danske kroner, inklusiv optioner. Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse.

Ifølge meddelelsen sikrer kontrakterne både kortsigtet og langsigtet udnyttelse af skibe og personale. Det er sker i et år, hvor DOF Subsea ifølge Sysla.no har måttet annoncere afskedigelser af 60-80 medarbejdere som følge af, at aktiviteten i offshoresektoren er stilnet af.

Kontrakterne koncentrerer sig geografisk om Nordamerika og Asien. Ved den canadiske østkyst har DOF Subsea vundet en IMR-kontrakt (Inspection, Maintenance and Repair) for Husky Energy på 10 år med optioner på at forlænge i yderligere 10 år. Operationen kommer til at omfatte et let interventionsskib og to fjernstyrede undervandsfartøjer - ROV'er - samt personale og starter i fjerde kvartal 2015.

Derudover er der tale om forlængelse af en eksisterende kontrakt, ligeledes på 10 år, på en operation i den Mexicanske Golf. Også her er der mulighed for at forlænge.

I Asien er der tale om flere kontrakter for nøglekunder, der er faldet på plads i løbet af de seneste uger. Kontrakterne betyder, at de fire skibe, der er positionerede i regionen, nu er sikret næsten fuld udnyttelse i resten af 2015 og dele af 2016.

"Jeg er meget tilfreds med organisationens evne til at sikre kontrakter i et udfordrende marked, særligt tildelingen af Husky-kontrakten, og at vi styrker vores tilstedeværelse i Nordamerika," siger Mons S. Aase, CEO i DOF Subsea, i børsmeddelelsen.

Aktien i DOF Subsea skød i vejret med 11 procent fra morgenen. Rederiet havde 27 skibe i flåden, da årsrapporten for 2014 blev til, og er indtil videre blevet tildelt IMR-kontrakter for i alt 6,5 milliarder norske kroner i 2015.

Norsk offshore varsler fordobling i oplægning

Her forsvinder de første 10.000 oliejob

Viking Supply Ships hiver skibe ud af markedet

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere