ShippingWatch

Shell-chef: Milliardbesparelser ved BG-opkøb

Royal Dutch Shell venter nu en større gevinst ved den forestående overtagelse af konkurrenten BG Group end tidligere forventet.

Foto: Shell

Shells opkøb af den britiske konkurrent BG for i alt 85,5 milliarder dollars ser nu ud til at give en større gevinst end tidligere forventet. Oliekæmpen kan nemlig trække på massive synergieffekter gennem BG’s størrelse, og dermed skære i omkostninger forbundet til selskabets deepwater olieforretning og salg af naturgas, skriver Financial Times.

Udmeldingen kommer efter, at Shells aktier er dykket hele 13 procent siden overtagelsen af BG blev offentliggjort i april i år.

Shells CFO Simon Henry har ifølge avisen forklaret gruppens investorer, at der ventes yderligere gevinster, der endnu ikke kan fuldt opgøres grundet de britiske regler omkring virksomhedsopkøb. Men finanschefen understreger, at det drejer sig om en markant større gevinst end den hidtil udmeldte milliard dollars om året, der forventes i forbindelse med sammenlægning af hovedkvarterer og generelle omkostningsbesparelser.

Shells aktie har lidt under markedsspekulationer om, at overtagelsen af BG kræver en oliepris på minimum 90 dollars tønden for at løbe rundt, men Simon Henry har ifølge Financial Times forsikret en lang række af olieselskabets aktionærer samt analytikere om, at de nye besparelser betyder, at opkøbet kan løbe rundt med en oliepris på 70 dollars tønden.

Større end BP

Shell vil med overtagelsen af BG umiddelbart på kort sigt kunne øge sin daglige olie- og gasproduktion med omkring 20 pct., og det vil sandsynligvis være nok til at vokse sig større end ærkerivalen BP.

I runde tal vil Shell gå fra en daglig produktion på 3,08 mio tønder olieækvivalenter (boe) om dagen til 3,69 mio. I 2014 havde BP en daglig produktion på 3,2 mio boe dagligt. Tallene fremgår af selskabernes årsrapporter fra 2014.

Den amerikanske Federal Trade Commission godkendte transaktionen juni. Dermed er første hindring ryddet ad vejen, men de europæiske, kinesiske og brasilianske konkurrencemyndigheder mangler dog endnu at godkende opkøbet.

Shells køb af BG sender gigantisk gasfelt i farezonen

Shells arktiske eventyr har lange udsigter

Myndigheder siger ja til stort Shell-opkøb

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere