ShippingWatch

Obama foreslår regler for boringer i Arktis

Obama-administrationen har foreslået et regelsæt for olieselskaber, der vil udvinde olie i Arktis. Indførslen af reglerne skønnes at koste 1,2 milliarder USD over ti år og skal forhindre olieudslip i regionen, skriver Upstream.

Foto: Marinvest

Den amerikanske Obama-administration har i længere tid varslet nye regler for de olieselskaber, der borer i Arktis, og nu har administrationen så fremlagt et regelsæt, der har til formål at forhindre olieudslip i Arktis.

Det skriver Upstream.

Reglerne omfatter blandt andet, at olieselskaberne skal have ekstra rigge ved arktiske boringer, der kan bore "relief"-brønde, hvis uheldet skulle være ude. Prisen for indførslen af de nye sikkerhedsregler vil ligge på 1,2 milliarder USD over ti år, estimerer Department of Interior, mens udgiften til et eventuelt oliespild kan være svær at fastsætte.

Reglerne kommer blandt andet til at omfatte Shell, Statoil og ConocoPhillips, som er selskaber med licens i den amerikanske del af Arktis, og Shell har allerede udtalt, at selskabet gør meget for sikkerheden i forvejen - ofte mere end det, reglerne foreslår.

Offentligheden har nu 60 dage til at kommentere på reglerne, før man går videre med dem i lovgivningsarbejdet.

Shell vil genoptage boringer i Arktis

Medie: Obama i kødet på olieselskaber i Arktis

Vestligt samarbejde med Putin om Arktis fortsætter

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere