ShippingWatch

Avis: Dongs enegang koster fire mia kroner

Dong Energy har valgt en udbygning af sit gigantiske Hejre-felt, der er fire mia. kr. dyrere end nødvendigt, viser interne breve fra Maersk Oil. Det skriver Børsen.

Foto: Øyvind Hagen/Statoil

Det har kostet Dong Energy fire mia. kroner mere end nødvendigt at udbygge det kommende storfelt for olieproduktion Hejre i Nordsøen. Det viser en række interne dokumenter om sagen, Børsen har fået aktindsigt i, skriver avisen mandag.

Dong Energy skal ifølge de interne tidsplaner for projektet foretage de første boringer på Hejre fra midten af næste år, efter at Dong Energy har opbygget en 12,1 mia. kr. dyr platform. Men prisen kunne være blevet markant lavere, lyder konklusionen ifølge avisen i en omfattende korrespondance mellem Dong Energy, Energistyrelsen og Maersk Oil.

Svanen i Nordsøen blev et svært eventyr 

Dong Energy har valgt at opbygge en egen platform på Hejre-feltet. Det er en ekstremt dyr løsning, viser papirerne – set i forhold til at Maersk Oil har tilbudt Dong Energy at bruge deres platform, Harald, til at sende den producerede olie fra Hejre-feltet i land, til en pris, der er 4 mia. kr. lavere end den regning, det statsejede olieselskab ender med at betale. Harald er en af de største Nordsø-platforme, som hører under det Maersk-kontrollerede DUC.

"Vores beregninger viser, at (...) de nødvendige investeringer for Hejre-feltet vil være betragteligt lavere – i størrelsesorden 4 mia. kr.," skriver Kurt Normann Nielsen, der er Teknologi og projektdirektør i A. P. Møller-Mærsks olieselskab Maersk Oil, i et brev til Energistyrelsen. Brevet er sendt i efteråret 2010 – midt under forhandlinger mellem Maersk Oil og Dong Energy. Forhandlinger, der ender i sammenbrud og Dong Energys enegang, da Dong Energy afviser at samarbejde. I december 2010 siger Dong Energys oliechef, Søren Gath Hansen, at en selvstændig Hejre-platform er "den mest robuste løsning."

I dag afviser Flemming Horn Nielsen, landechef for de danske aktiviteter i Dong Energy E&P, at kommentere brevet fra Maersk direkte.

DUC slipper med at betale mindre i skat

Stor Dong-investering skaber 700 nye job 

 

 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs