ShippingWatch

Så er kølen på Shells gigantfartøj færdig

Når det er færdigbygget, vil Shells FLNG-fartøj (Floating Liquefied Natural Gas), Prelude, være verdens største flydende offshorefartøj. Og det går fremad med en færdigbygget køl, meddeler Shell.

Foto: Erik Johansen

"Dette er en vigtig milepæl i Preludes historie," siger Rob Kretzers, Executive Vice President hos Shell Projects ifølge en meddelelse med henblik på den nu færdigbyggede køl på Shells FLNG-Fartøj Prelude.

"Innovativ tænkning og førende teknologi, såvel som hårdt arbejde fra Shell og vores samarbejdspartnere, har hjulpet os til at nå dette væsentlige punkt i byggeriet."

Prelude-fartøjet, der bliver bygget af TSC på Samsung Heavy Industries skibsværft i Geoje, Korea, kommer til at måle 488 meter fra forstavn til agterstavn og veje omkring 600.000 tons, når det er fuldt lastet. Og er med de mål udset til at blive verdens største flydende offshore-fartøj til dato. Det vil blive fortøjret over 475 kilometer fra land i det vestlige Australien, hvor det vil producere gas fra undersøiske felter, der ligger ud for kysten. Gassen vil blive behandlet og fortættet ombord igennem en nedkølingsproces, før det lagres og eksporteres via konventionelle fragtskibe.

I øjeblikket er mere end 400 medarbejdere fra Shell, ifølge ShippingWatchs oplysninger, ved at rykke ind i området omkring skibsværftet. TradeWinds skrev i sidste måned, at fartøjet forventes at blive lanceret i oktober.

Alfa Laval vinder ordre til gigantfartøj

Shell vil bore på rekorddybt vand 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs