S: Der kan være flere penge at hente i Nordsøen

Den øgede Nordsø-beskatning kan give endnu flere penge i statskassen end de 27,5 milliarder kroner, mener Socialdemokraterne på baggrund af stor udenlandsk interesse.
AF RITZAU FINANS

Den øgede Nordsø-beskatning kan give endnu flere penge i statskassen end de 27,5 milliarder kroner, som regeringen har planer om at bruge på en togfond, der finansierer forbedringer af togtrafikken i Danmark.

Det mener Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, efter at 31 internationale selskaber tirsdag var mødt op i København til et informationsmøde om en ny udbudsrunde af danske olielicenser.

Olieselskab raser over regeringens beregninger 

Ifølge Berlingske er forhåndsinteressen for licenserne dobbelt så stor som forud for den seneste licensrunde i 2005.

De beregninger, man har lavet, tog udgangspunkt i, at man ville have samme interesse som i dag. Nu viser det sig så, at der er ekstraordinær interesse i forhold til den seneste udbudsrunde.

"Det ser ud som om, at der ikke bare bliver råd til en togfond, men måske også til andre ting," siger Rasmus Prehn.

Den socialdemokratiske ordfører langer samtidig ud efter Venstre, som har sået tvivl om regeringens beregninger af indtægterne fra en øget beskatning på olie- og gasudvinding i Nordsøen og påpeget, at den højere skat vil få selskaberne til at gå uden om Danmark.

Skatteregler kan hindre investeringer 

"Det her viser i hvert fald med al ønskelig tydelighed, at Venstres meget tendentiøse skræmmekampagne, om at virksomhederne ville flygte fra Danmark, er løgn og latin. Der er tværtimod udsigt til, at der måske kommer endnu flere penge," siger Rasmus Prehn.

Venstres kritik er blandt andet fremsat på baggrund af en analyse fra det internationalt anerkendte konsulentfirma Wood Mackenzie, der viser, at gevinsten ved at stramme Nordsø-skatten højst vil blive på 15,4 milliarder kroner.

Og trods den store interesse for de nye udbud er Venstres kritik da også "uforandret", understreger klima- og energiordfører Lars Christian Lilleholt (V)

"Vi glæder os over, at der er stor interesse for at byde på de felter, men det ændrer ikke på, at vi stadig mener, at regeringens økonomiske regnestykke er alt for optimistisk. Vi frygter stadig, at der er olieselskaber, som opererer under de nuværende skattemæssige forhold, der trækker sig, ligesom vi frygter, at der er nogle, der vil holde sig fra at byde," siger Lilleholt.

RITZAU FINANS

Stor udenlandsk interesse for danske oliefelter 

Esbjerg frygter at olieskatten vil koste job 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også