Statoil vil bruge milliarder på ny teknologi i år

3,2 milliarder kroner vil det norske olieselskab Statoil bruge på forskning, udvikling og testning af ny teknologi i 2013 og har pt 429 projekter i gang, fortæller forskningsdirektør i Statoil Karl Johnny Hersvik til Dagens Næringsliv.
Statoil har en ambition om at øge udvindingsgraden på den norske sokkel til 60 pct., hvilket kræver ny teknologi. Sidste år tog Statoil 61 nye projekter i brug på den norske sokkel, fortæller Karl Johnnu Hersvik til Dagens Næringsliv og siger, at det har kostet et tocifret milliardbeløb, men samtidig skaber store værdier:
"Vi har regnet ud, at den forventede værdiskabelse af de 14 teknologier, som vi tog i brug i 2011, er ni gange større end omkostningerne. Når det gælder 2012 er vi midt i en analyse og har tallene klar til sommer. Vi gør altså ikke det her, fordi det er cool, men fordi vi er sikre på, at det genererer værdier," siger han.
Subsea 7 vinder millionkontrakt for Statoil