
"Det er vældig let at blive grebet af en positivisme om, at man vil lave store fund. Det er vældig let at ønske at udbygge disse hurtigt," sagde Bente Nyland, direktør for Oliedirektoratet i Norge, ved en fremlæggelse af nye tal for oliebranchen. Det skriver Dagens Næringsliv.
Tallene viser, at totalproduktionen af råolie ventes at være fem pct. lavere i 2013 sammenlignet med 2012. Det sker samtidig med, at investeringerne ventes at blive højere. I 2013 ventes investeringerne at ligge på 157 mia. norske kroner, mens det anslås, at de vil vokse til 190 mia. 2012-NOK i 2017.
"Vi er optagede af, at det selskaberne gør nu skal være valg, som gør, at de er robuste i fremtiden," sagde hun ved fremlæggelsen.
Oliedirektoratet har dog større tiltro til resursegrundlaget end for et år siden, og direktoratet har indsnævret usikkerhedsspændet.
Bank: Olieinvesteringer vil stige til rekordniveau
Lav saudiarabisk produktion vil holde olieprisen høj