Gyldent år på vej for investeringer i offshore
Der er store forventninger til offshoremarkedet det kommende år. I hvert fald forventer både branchen og Clarkson Research, at interessen fra energivirksomheder for at investere i dybhavs-udforskning og produktion fortsat vil vokse i 2013. Det skriver Asiasis.
Således forventer man, at investeringer i offshorefartøjer- og faciliteter vil slå rekord med 639 ordrer i 2013. Det er ifølge Clarkson Research en stigning på 31 pct. sammenlignet med sidste års 489 fartøjer.
Stigning i ordre de kommende år
Den øgede efterspørgsel i 2013 skyldes blandt andet et behov for nye faciliteter ved feltudbygninger, samt udskiftningsfaciliteter efter nedrivning af ældre. Desuden så man en smule tilbagegang i investeringslysten i 2012.
De kommende år ser dog ifølge branchen og Clarksons ud til at blive bedre. Og i løbet af de næste fem år forventer man, at der i gennemsnit vil blive bestilt 686 nye fartøjer, hvilket ligger lidt over det gennemsnitlige antal ordrer fra 2005 til 2011 på 649.
Avis: Offshore har skabt 1200 job i Esbjerg
Relaterede artikler:
Statoil udvider i Brasilien
For abonnenter
Clipper forhøjer kapital og skifter ud i bestyrelse
For abonnenter