Efter 30 års forhandlinger indgik Danmark og Canada i nat en aftale, der - stort set - fastlægger grænsen mellem Canada og Grønland.

Aftalen trækker en 3.000 kilometer lang streg i vandet fra det sydlige Grønland, op gennem Davisstrædet, Baffin Bugt, det snævre Nares Stræde og op til Det Arktiske Ocean nord for Grønland.

Men på to punkter er parterne stadig ikke enige. Hans Ø, som både Grønland og Canada gør krav på, er stadig omstridt. Og det er stadig uklart, hvordan de olie- og gasfelter, der strækker sig hen over grænsen, skal fordeles.

Forebygger ressourcekonflikt

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) er imidlertid tilfreds med aftalen.

"Vi er rigtig glade for, at et langt og godt forhandlingsforløb mellem Danmark og Canada nu er afsluttet på den måde, at den lange havgrænse er blevet fastlagt," siger udenrigsministeren.

"Aftalen er vigtig af to grunde. For det første definerer den fiskerirettighederne og retten til de råstoffer, der måtte være i undergrunden. Det forebygger enhver type af konflikt om ressourcerne. For det andet er perspektivet i denne aftale, at vi nu har vist, at vi er i stand til at forhandle os frem til løsninger i det arktiske område. Omkring 95 procent af området er fordelt nu," siger Villy Søvndal.

Den aftale, der blev indgået i nat, er en teknisk præcisering af den midlertidige grænse, der med bred pensel blev trukket i 1973.

Nyt fokus på området

Dengang var data og måleinstrumenter ikke præcise nok til at tegne den nøjagtige grænse. Den lidt uklare grænse har imidlertid ikke generet nogen af parterne så voldsomt, at de har fundet tid og energi til for alvor at gøre noget ved det.

Ikke før det stod klart, at klimaforandringerne vil få isen til at smelte og kan gøre området tilgængeligt for udvinding af olie og mineraler.

Ingen ved i dag, om – eller hvor – der findes olie eller andre interessante råstoffer i farvandet mellem Grønland og Canada. Og det er et udmærket udgangspunkt for at få afgjort sagen på mindelig vis, siger selvstyreformand Kuupik Kleist.

"I og med at der er kommet meget stort fokus på området, så har man fra begge sider ment, der var behov for en mere præcis grænsedragning, før det var for sent. Hvis nu tilfældet ville, at der på den ene eller anden side blev fundet et gas- eller oliereservoir, så ville det alt andet lige blive sværere at forhandle," siger han.

Led i kampen om Nordpolen

Det er imidlertid stadig uafklaret, hvad der skal ske, hvis der bliver fundet olie eller gasfelter, der ligger på begge sider af den nye grænse. Det bliver op til Grønland at forhandle med Canada om, hvordan grænseoverskridende felter skal fordeles, eftersom Danmark har ansvar for grænserne og Grønland har ansvar for råstofferne

Nattens aftale skal desuden ses som et træk i spillet om fordeling af området helt op til nordpolen, som de fem omkringliggende lande – Danmark, Canada, USA, Rusland og Norge – kæmper om, siger både danske og canadiske eksperter.

"Det er svært at forhandle om grænsedragningen ved Nordpolen, hvis de ikke er enige om de grænser, der fører op til området," siger orlogskaptajn Johannes Riber Nordby, militæranalytiker og ekspert i Danmarks strategi i Arktis ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Rusland og Norge har allerede indgået en aftale om grænsedragningen, så Danmark og Canada er nu kommet på omgangshøjde.

Rob Huebert, canadisk ekspert i internationale forhold med speciale i blandt andet Arktis, siger, at aftalen først og fremmest er vigtig som en tillidsskabende foranstaltning, som der kan blive hårdt brug for, når de to virkelig følsomme politiske sager kommer på bordet.

Den ene er slagsmålet om grænserne op mod nordpolen, hvor Canada senest i november næste år skal gøre sine krav gældende. Danmark skal i løbet af 2014 komme med sine krav på området.

"Vi ved ikke i dag, om der er overlap mellem de to krav. Men hvis der er, så viser denne aftale, at landene har et sundt og konstruktivt forhold, som kan gøre det muligt at løse uoverensstemmelser i mindelighed," siger Robert Huebert.

Konflikt om et klippeskær

Det andet ømme punkt er Hans Ø, et lille klippeskær nøjagtig midt mellem det canadiske og det grønlandske fastland, som Canada og Danmark har skændtes om de seneste mange år.

"Nu er man blevet enige om resten, og så har man tegnet en cirkel rundt om Hans Ø," som Kuupik Kleist udtrykker det.

Øen er i sig selv temmelig uinteressant, og både canadiere, grønlændere og danskere har gjort en dyd ud af at holde slagsmålet i en forsonlig og sågar humoristisk tone

"Jeg ved ikke, om vandrotterne, som stort set er de eneste levende væsner, som lander på den her ø, kan mærke forskel på, om øen fortrinsvis er canadisk eller fortrinsvis grønlandsk," siger Kuupik Kleist.

"Foreløbig har vi en diplomatisk enighed om, at det skal vi nok finde ud af, men vi er ikke kommet så langt, at vi kan lave en egentlig aftale," tilføjer han.

Men Hans Ø er ikke bare sjov og symbolik, påpeger orlogskaptajn Johannes Riber Nordby.

"Den, der har Hans Ø, kan også påberåbe sig vandet og undergrunden omkring den. Hvis øen er canadisk, bliver grænsen trukket halvvejs mellem øen og Grønland. Omvendt rykker grænsen helt over mellem Canada og Hans Ø, hvis den er grønlandsk," forklarer Riber Nordby.

På begge sider samles der gamle kort, historiske beretninger, geologiske undersøgelser og meget andet, der ifølge folkeretten kan spille en rolle. Men i sidste ende er det ikke argumenternes styrke, der afgør sagen.

Grønland klar til fælleseje

Danmark og Canada er enige om, at øens skæbne skal afgøres ved forhandling, ikke ved Den Internationale Domstol. Og i det spil kan selv nok så gamle kort eller grundige undersøgelser af klippegrunden næppe overbevise nogen af parterne om at give rettighederne til modparten.

Derfor leder man efter et mindeligt kompromis, f.eks. en deling af øen eller fælles ejerskab og administration, oplyser en kilde med kendskab til forhandlingerne.

Den grønlandske selvstyreformand er på forhånd indstillet på et kompromis med canadierne.

"I realiteten har de arktiske inuitter haft øen som et fællesområde i århundreder, og det kan jeg godt leve med," siger Kuupik Kleist.

Tanken om en deling af øen er han mindre glad for.

Villy Søvndal vil imidlertid slet ikke kommentere på, om Danmark vil være med til, at øen deles eller gøres til fælles område.

"Det vil ikke være hjælpsomt, hvis jeg giver mig til at byde på, hvad vi vil og ikke vil være med til, endnu inden forhandlingerne er gået i gang," forklarer han.

Medie: Grænseaftale i Arktis giver olieselskaber afklaring

Forskere: Arktis kan være isfri om sommeren om 40 år