I Danmark bebudede statsejede Dong Energy torsdag afskedigelser af op til 500-600 medarbejdere. Mandag bebuder norske Statoil afskedigelse af op til 700 medarbejdere, primært i oliebyen Stavanger, skriver Aftenbladet.
Ud af 700 stillinger er de 500 faste, mens de 200 af dem er indlejede (løst ansatte), og de er alle i stabs- og støttefunktioner.
"Vi ønsker at reducere aktivitets- og omkostningsniveauet på vores stabs- og fællestjenester. Vi vil gerne på niveau med andre selskaber," siger informationschef Jannik Lindbæk i Statoil.
Norsk offshore-selskab skal bruge 1.300 ingeniører
Ifølge Jannik Lindbæk er det naturligt, at hovedparten af de ansatte, der mister deres job, arbejder i Stavanger.
Statoils nye organisation vil træde i kraft 1. april 2013. Statoil har som mål, at så mange som muligt skal fortsætte i andre stillinger i selskabet, og Statoil har kortlagt over 300 job, som de ansatte opfordres til at vurdere.
Rådgivere: Lønpres i offshore breder sig
"Vi er helt klare på, at vi ikke accepterer opsigelser i denne proces. Statoil er i kraftig vækst med behov for mange hundrede nye ansatte i den nærmeste fremtid. Yderligere har vi 300 indlejede, og der må folk vige pladsen for faste ansatte som måtte komme i betragtning i forbindelse med omstilling," siger Bjørn Asle Teige, der leder en række fagforeninger.
Statoil sænker produktionsforventningerne for 2013
Statoil har på et år brugt fem mia. USD på opkøb
Statoil: Olieindustri foran smertefulde forandringer
Nye lønstigninger til ansatte i norsk olieindustri