ShippingWatch

Opec+ aftaler produktionsnedskæring på 2 mio tønder om dagen

Opec+ har besluttet at nedskære produktionen af olie til 2 mio. tønder om dagen efter en anbefaling tidligere onsdag.

Foto: Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix

Organisationen af Olieeksporterende Lande samt allierede lande, samlet kendt som Opec+, er blevet enige om en produktionsnedskæring på 2 mio. tønder om dagen.

Det siger delegerede ifølge Bloomberg News, efter at det fælles ministerielle overvågningsudvalg (JMMC) tidligere onsdag havde anbefalet en nedskæring af denne størrelse.

Beslutningen vil have en mindre indflydelse på det globale udbud, end overskriften antyder, fordi flere lande allerede producerer under deres kvoter.

Ifølge Bloomberg News vil de allerede være i overensstemmelse med deres nye grænser uden at skulle reducere produktionen.

Der er dog stadig tale om den største vedtagne produktionsnedskæring fra Opec+ siden 2020.

Forud for dagens møde har der floreret rygter om, at Opec + overvejede en produktionsnedskæring på op mod 2 mio. tønder om dagen i et forsøg på at presse oliepriserne op.

Olieprisen har allerede haft en kraftig optur de seneste dage på baggrund af rygter om større produktionsnedskæringer.

Brent-olieprisen falder på meldingen til 91,55 dollar per tønde fra omkring 92,20 dollar før meldingen fra Opec og 92,09 dollar tirsdag eftermiddag.

Opec+ overvejer at skære produktionen markant

Mulig nedskæring i Opecs produktion understøtter oliepriserne

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Maersk droppede sin stort anlagte blockchain platform, EU blev enig om en foreløbig aftale om at få shipping ind i sit kvotehandelssystem, og tankmarkedet gør sig klar til EU’s forbud mod russisk olie. Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs