ShippingWatch

IEA skærer efterspørgselsprognose efter nye kinesiske nedlukninger

Nye nedlukninger i Kina for at inddæmme smitte med covid-19 har fået Det Internationale Energiagentur, IEA, til at skære i sine forventninger til olieefterspørgslen i 2022.

Foto: TOM LITTLE/AFP / AFP

Kina lukker yderligere ned for at bremse covid-19 smitte, og det får Det Internationale Energiagentur, IEA, til at skrue ned for sine forventninger til olieefterspørgslen i år.

Det daglige globale olieforbrug ventes således at øge med 2 mio. tønder i år, skriver Bloomberg News. Det er 110.000 tønder færre om dagen, end det hidtil var ventet.

I gennemsnit ventes det globale forbrug at ligge på 99,7 mio. tønder i år. I 2023 ventes forbruget at vokse i samme tempo som i år.

Det er fastholdelsen af Kinas nultolerance- og nedlukningspolitik i forbindelse med smitteudbrud med covid-19, der tynger den samlede efterspørgsel.

I år ventes efterspørgslen i Kina, der importerer mest olie i verden, at falde med 420.000 tønder om dagen.

- Et svækket økonomisk miljø og gentagne coronanedlukninger i Kina vejer fortsat på markedsstemningen, udtaler IEA.

Senest har den kinesiske regering lukket byen Chengdu med 21 mio. indbyggere ned for at inddæmme smitte.

Mens den kinesiske efterspørgsel er tynget af nedlukningerne, holdes efterspørgslen oppe af bedring på andre markeder, der har øget brugen af olie for at skifte væk fra naturgas til produktion af elektricitet.

Den lavere efterspørgsel på olie har siden juni presset priserne ned. Onsdag handles den europæiske referenceolie, Brent, til 92,84 dollar, hvor den i juni var helt oppe i 117,09 for en tønde.

Samtidig er den amerikanske WTI-olie faldet til 87,13 dollar for en tønde fra 115,44 dollar i juni.

Den aftagende efterspørgsel har fået olieproducenter som Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og allierede - samlet kendt som Opec+ - til at overveje produktionsnedskæringer. Senest har den samlede organisation skåret produktionen med 100.000 tønder fra oktober.

Nedskæringen fulgte dog en forhøjelse af produktionen på samme 100.000 tønder om dagen. Det kom i stand, efter at USA’s præsident, Joe Biden, havde aflagt den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, et visit.

Verdens kulforbrug stiger ovenpå coronapandemi og gaskrise

Energiprischokkets vindere: Olieraffinaderierne vælter sig i penge

IEA: Olieproduktionen får svært ved at følge efterspørgslen i 2023

Mere fra ShippingWatch

Minekæmpe køber yderligere tre LNG-drevne skibe

BHP Billiton føjer tre LNG-drevne tørlastskibe til sin flåde i løbet af de næste seks til ni måneder, skriver nyhedsbureau. Mineselskabet satser på flydende naturgas som et overgangsbrændstof.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs