ShippingWatch

Oliepriser stiger på grund af corona-lempelser i Kina

Shanghai er begyndt på en normalisering efter nær to måneder med nedlukning som følge af et smitteudbrud med Omikron-varianten. Det reagerer olieprisen på.

Den hårde corona-nedlukning i den kinesiske millionby Shanghai er levet lempet, men indbyggerne skal fortsat testes. | Foto: Aly Song/REUTERS / X01793

Oliepriserne stiger tirsdag morgen på håbet om en bedring af den kinesiske efterspørgsel efter lempede coronarestriktioner. Samtidig understøttes priserne af bekymringer om, hvorvidt Opecs varslede produktionsforøgelse vil være tilstrækkelig.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 120,31 dollar mod 119,80 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 119,26 dollar mod 118,80 dollar mandag eftermiddag.

De kinesiske storbyer Beijing og Shanghai er begyndt at se en normalisering efter nær to måneder med nedlukning som følge af et smitteudbrud med Omikron-varianten.

Flere trafikforbud er blevet hævet, og restauranter åbnede mandag igen for spisende gæster.

”Vi kan se en stigning i brændstofefterspørgsel med biler tilbage på vejene i de store byer, og havnenes gradvise normalisering af driften i Kina”, siger Tina Teng, der er analytiker i CMC Markets, til Reuters.

Opec+ øger produktionen

I sidste uge offentliggjorde Organisation af Olieeksporterende Lande, Opec, og allierede lande - samlet kendt som Opec+ - at produktionen i juli og august vil blive hævet med 648.000 tønder om dagen.

Den reelle produktionsforøgelse bliver med al sandsynlighed mindre, da det højere antal af tønder skal fordeles proportionelt mellem hvert medlemsland, skriver Stephen Innes, der er direktør i SPI Asset Management, i en kommentar.

Det kan blive en udfordring for blandt andet Rusland, der lider under Vestens sanktioner som følge af landets invasion af Ukraine.

De amerikanske olielagre faldt sandsynligvis i sidste uge, viser en rundspørge foretaget af Reuters. De officielle lagertal fra det amerikanske energiministerium, EIA, offentliggøres onsdag klokken 16.30.

Opec+ hæver dagsproduktionen med 648.000 tønder i kommende måneder

Opec overvejer at suspendere Rusland fra produktionsaftale

Højere bunkerpriser koster rederier: Ekstraregning kan overstige 10 mia dollar



Mere fra ShippingWatch

Jeppe Christiansen indtræder i USTC-bestyrelse

Den fynske oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsen har hentet Jeppe Christiansen, topchef i Maj Invest og næstformand i Novo Nordisk, ind i bestyrelsen for familiekoncernen USTC. Samtidig sker der andre ændringer i bestyrelsen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs