ShippingWatch

IEA ser stærkere oliemarked da efterspørgsel modstår omikron

Oliemarkedet står stærkere, end hvad man tidligere har antaget. Det skyldes, at efterspørgslen er mindre påvirket af coronavarianten omikron, mens forsyningerne er begrænset.

Foto: Sergei Karpukhin/Reuters/Ritzau Scanpix

De globale oliemarkeder ser strammere ud end tidligere antaget, da efterspørgslen lider overraskende lidt af fra den seneste coronavirus-stamme, omikron, mens forsyningerne begrænses af forstyrrelser.

Det meddeler Det Internationale Energiagentur (IEA) ifølge Bloomberg News.

IEA har hævet sine forventninger til olieefterspørgslen i 2021 og 2022 med 200.000 tønder om dagen, og olieefterspørgslen ventes at nå førpandeminiveauet på 99,7 mio. tønder om dagen i år.

Det Paris-baserede agentur venter nu en vækst i olieefterspørgslen sidste år på 5,5 mio. tønder om dagen og en vækst i år på 3,3 mio. tønder om dagen.

- Covid-19 forårsager igen rekordhøje smittetal. Men denne gang har stigningen en mere dæmpet indvirkning på olieforbruget, skriver IEA i sin månedlige rapport.

I takt med at efterspørgslen kommer igen, bliver udbudssituationen mere spinkel.

Den 23-lande store Opec+koalition, ledet af Saudi-Arabien og Rusland, som har genoprettet produktionen, der blev stoppet under pandemien, klarede i december kun at gennemføre 60 pct. af den planlagte produktionsstigning.

IEA, der rådgiver de fleste større økonomier, vurderer, at overskudskapaciteten hos Opec+ kan blive reduceret til 3 mio. tønder i år fra omkring 5 mio. tønder i øjeblikket.

Olieprisen fortsætter opad onsdag formiddag til 88,30 dollar per tønde for Brent-olien sammenlignet med 87,22 dollar per tønde tirsdag eftermiddag.

Opec tror på stigende efterspørgsel efter olie

Oliepriserne rasler ned – Hvad gør OPEC+? 

Mere fra ShippingWatch

Lavere spotrater afspejles på BW LPG's bundlinje

BW LPG’s nettoindkomst fra spotsejladser gik ned med 16 pct. i første kvartal i forhold til sidste år. Selskabet lander dog et overskud og udbetaler udbytte til aktionærerne, viser kvartalsrapporten.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs