ShippingWatch

Maersk Drilling melder om plus forud for Noble-fusion

Forud for fusionen med amerikanske Noble Corp har Maersk Drilling fremlagt flere regnskabstal, der viser resultatet for de første ni måneder af 2021.

Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix

Maersk Drilling har forud for den forestående fusion med Noble Corp fremlagt ikke-reviderede regnskabstal for de ni første måneder af 2021.

Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse tirsdag, efter at Noble har indsendt en S-4-formular til de amerikanske børsmyndigheder, hvori regnskabet fremgår.

I det netop offentliggjorte regnskab fremgår tal, der ikke var en del af borerigkoncernens regnskab den 10. november, hvor der blev fremlagt en handelsopdatering for tredje kvartal, hvoraf tal for omsætningen, udnyttelsesgraden og dagsraten blandt andet fremgik.

For årets ni første måneder var der tale om et overskud før skat på 78 mio. dollar mod et underskud før skat på 1621 mio. dollar i 2020.

På bundlinjen var der tale om et overskud på 60 mio. dollar, mens Maersk Drilling i de samme måneder 2020 havde et underskud efter skat på 1598 mio. dollar.

Maersk Drilling kommer med årsregnskab for 2021 den 11. februar 2022.

Maersk Drilling har uddelt flere advarsler for uønsket adfærd

Maersk Drilling og Aker BP forlænger samarbejde med fem år 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs