ShippingWatch

Johan Uggla forlader posten som topchef for Maersk Training

Efter fire år som adm. direktør for Maersks uddannelses-virksomhed Maersk Training træder Maersk-arvingen Johan Uggla tilbage, skriver Børsen.

Foto: Thomas Emil Sørensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Johan Uggla, arving til Ane Uggla, forlader sit job som administrerende direktør for Maersk Training, der er Maersk-koncernens uddannelsesvirksomhed, skriver Børsen.

Johan Uggla, 45, er ingeniør og har stået i spidsen for Maersk Training i fire år, men har besluttet at trække sig fra jobbet ifølge en intern meddelelse i Maersk-koncernen.

Tidligere på året forlod Johan Uggla også sin post som medlem af styrelsen for A.P. Møller Fonden, der kontrollere Maersk-koncernen, og har nu kun en bestyrelsespost i Maersk Supply Service tilbage.

Johan Uggla har tidligere arbejdet for Maersks havneforretning, APM Terminals, hvor han blandt andet i en årrække var leder af Maersks containerterminal i Aarhus.

Maersk Training, der ligger i Svendborg og som tilbyder træning for offshoresektoren, har længe været tabsgivende, og det har været Johan Ugglas opgave at få virksomhedens aktiviteter til at give overskud - en mission coronapandemien har gjort ekstra vanskelig.

Efter et underskud i 2019 på 11,1 mio. kr. blev Maersk Trainings underskud firedoblet til 40,9 mio. kr. i 2020.

Ifølge Børsen bliver David Skov, som har arbejdet i Maersk-koncernen siden 1995, ny administrerende direktør for Maersk Training.

Maersk Training får massivt tab i coronaår 

Maersks ejerfond trækker forsker ind i bestyrelsen

Maersk Training har tabt 180 millioner kroner på fem år 

Mere fra ShippingWatch

Ugens vigtigste historier på ShippingWatch

En bestemt dag i 2016 kan blive afgørende i Dan-Bunkering-sagen, pres på verdens forsyningkæder får store import-virksomheder til at lede efter alternativer, topchefer ser opsving fortsætte ind i 20'erne, fem Maersk-officerer suspendet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs