ShippingWatch

Conoco Phillips vil fyre 200 ansatte i Norge

Olieselskabet vil reducere sin bemanding med 20 procent på kontoret i norske Tananger.

Foto: conocophilips

Fredag morgen fik de ansatte på det amerikanske olieselskab ConocoPhillips norske afdeling besked om, at de i fremtiden skal sige farvel til en del kollegaer.

På en digital generalforsamling oplyste direktør Steinar Våge til de ansatte, at der i den nære fremtid vil finde betydelige omkostningsreduktioner sted, der også indebærer nedskæringer i antallet af ansatte på land. Det skriver E24.

På norsk jord er der omtrent 950 ansatte på hovedkontoret i Tananger.

"I dag er der et åbent tilbud til alle landansatte om at ansøge om fratrædelsespakker. Årsagen til dette er, at ConocoPhillips har vurderet forskellige tiltag for at opnå omkostningsreduktioner. Målet er at reducere bemandingen med ca. 20 procent," siger kommunikationschef Elisabeth Fiveland i ConocoPhillips til Aftenbladet.

Selskabet har også igangsat et globalt spareprogram, og ifølge Fiveland er nedskæringer i Norge ikke unikke.

I de tilbudte fratrædelsespakker vil alder og anciennitet være kriterier for, hvor meget medarbejderne kan opnå i fratrædelsespakker. Det tilbud, der er givet nu, er åbent indtil sidst på sommeren.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch.)

Analytiker har set oliegiganterne smide alt i vasken – nu venter han rekordår

Conoco Phillips gør stort oliefund i Norge 

Mere fra ShippingWatch

Her er Martin Fruergaards strategi som ny CEO for Pacific Basin

Martin Fruergaard har fremlagt sine vigtigste strategipunkter i sin første offentlige optræden som ny CEO for Hongkong-baserede Pacific Basin. Rederiet leverer samtidig et usædvanligt stærkt halvårsresultat under en optur for tørlastmarked, som vurderes kun at være startet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs