ShippingWatch

Biden-administration skaber god offshorefremdrift for Ørsted i USA

Trods et svagere driftsresultat i årets første kvartal for Ørsted, ser selskabet en god fremdrift på især det amerikanske markedet, som er hjulpet godt på vej af Biden-administrationen.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Indtjeningen i Ørsteds division for havvind, Offshore, tog ved første øjekast et stort dyk sammenlignet med samme kvartal året forinden. Men underliggende var tallene dog ganske solide, da årets første kvartal var kraftigt påvirket af svag vind, som fjernede godt 900 mio. kr. fra indtjeningen ifølge regnskabet.

Det resulterede i et driftsresultat for divisionen før af- og nedskrivninger på 3946 mio. kr. mod 5632 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

Derfor kalder Marianne Wiinholt, finansdirektør i Ørsted, det også for et godt kvartal med "mange gode milepæle". Her fremhæver hun blandt andet en kontrakt i Polen på 2,5 gigawatt og et frasalg af 50 pct. af det hollandske vindprojekt Borssele 1&2.

Derudover er der også rigtig gode takter fra det amerikanske marked, hvor der nu er en ny mand i præsidentembedet.

"Vi ser rigtig god fremdrift i USA med Biden-administrationen, hvor det, der virkelige har været en flaskehals for os, altså de regulatoriske godkendelser, der begynder vi virkelig at se fremdrift," siger Marianne Wiinholt til Ritzau Finans.

Historien for Ørsted over de seneste kvartaler har været den om skærpede konkurrence på markedet for vedvarende energi, hvor en række af de tidligere oliekæmper nu har meldt sig på banen med grønne satsninger.

Her håber Marianne Wiinholt, at Ørsted kan fastholde sit forspring.

"Vi ser ind i marked med voldsom vækst, og det tiltrækker flere spillere. Selvfølgelig er vi mere presset nu, end vi var for år tilbage, for der havde vi ikke den samme konkurrence. Vi er dog af den holdning, at vi står rigtig stærkt og har projekter i mange af de vigtige lande som USA, Storbritannien og Japan. Så vi har et forspring i forhold til de nye spillere," lyder det fra finansdirektøren.

Som eksempel fremhæver hun den kontrakt, som Ørsted vandt i Polen på 2,5 gigawatt i polen uden en egentlig auktion.

Det indeværende år byder på et hav af vigtige auktioner på havvind, men Marianne Wiinholt er ikke meget for at løfte sløret for, hvilke projekter der er i Ørsteds kikkert.

"Vi har mange auktioner over det næste år, og vi afventer New Jersey med spænding. Vi siger normalt ikke konkret, hvilke projekter vi byder ind på, men i Japan har vi sagt, at der skal vi snart byde ind. Det er et nyt marked, og det kan udvikle sig til at blive rigtig spændende," siger hun.

Subsea 7 forventer mere arbejde i de kommende måneder

Boreselskabet Valaris tager kæmpe nedskrivning i første kvartal 

Mere fra ShippingWatch

Euronav taber 71 mio dollar i første kvartal

Euronav har ligesom konkurrenterne fået en svær start på 2021. Underskuddet for første kvartal lander på 71 mio. dollar. Et svagt marked er fortsat ind i andet kvartal ifølge topchef.

EU er klar med bolværk mod kinesisk statsstøtte

Efter blandt andet flere kinesiske opkøb i europæiske havne gennem de senere år, spiller EU-Kommissionen nu ud med et instrument, der skal sikre, at udenlandsk statsstøtte ikke går ind og undergraver konkurrencen for europæiske virksomheder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs