ShippingWatch

Flere borerigge aktive i USA

Sidste års toppunkt blev nået i januar, da 796 rigge var aktive.

Foto: PR/Seadrill

Antallet af aktive borerigge i USA i olie- og gasfelter steg i denne uge med 2 til 432.

Inden for oliesektoren var antallet af rigge uændret 337, mens antallet af boringer i gasfelter steg 2 til 93.

Det viser en opgørelse fra olieserviceselskabet Baker Hughes, som siden 1944 har stået for optællingerne.

Optællingen betragtes som en ledende indikator for den amerikanske olie- og gasproduktion.

Aktiviteten er faldet massivt siden før coronakrisen sidste år.

Sidste års toppunkt blev nået i januar, da 796 rigge var aktive, men efter udbruddet af covid-19 og et massivt fald i oliepriserne faldt rigaktiviteten drastisk.

Bunden blev nået i august, da kun 244 rigge var aktive i de amerikanske olie- og gasfelter. Siden er der kommet mere gang i aktiviteten igen - i takt med at oliepriserne også er steget pænt igen.

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs