ShippingWatch

Oliepriserne stiger efter Opec-aftale om fastholdelse af produktion

Olieorganisationen Opec har aftalt ikke at hæve olieproduktionen i april, mens der ventes på bedring i økonomien. Oliepriserne stiger fredag morgen.

Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Oliepriserne stiger fredag morgen på nyheden om, at Opec har aftalt ikke at hæve olieproduktionen i april, mens der ventes på bedring i økonomien

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 67,40 dollar mod 67,30 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 64,43 dollar mod 64,33 dollar torsdag eftermiddag.

Begge referenceolier steg torsdag med 4 pct., efter at Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og allierede – samlet kendt som Opec+ – vedtog en fastholdelse af olieproduktionen i april medmindre undtagelser i Rusland og Kasakhstan.

"Det viser bare, hvor stor en overraskelse disciplinen fra Opec+ er, siger Michael McCarthy, der er chefmarkedsstrateg i CMC Markets, til Reuters.

"Det gøres kun endnu mere imponerende af, at det (prisstigningen, red.) sker under manglende risikovillighed og en stigende amerikansk dollar," fortsætter han.

Oliepriser falder typisk, hvis dollarkursen stiger, da en højere dollar betyder dyrere olie for udenlandske handlere.

Særligt overraskende er det ifølge Reuters, at Saudi-Arabien har valgt at fastholde sin frivillige produktionsnedskæring på 1 mio. tønder om dagen i april.

Analytikere i Citigroup venter ifølge Reuters, at fastholdelsen vil understøtte oliepriserne, men også at olieproducenterne vil tage olieproduktionen til genovervejelse ved organisationens næste møde den 1. april.

I USA er skiferolieproducenterne også tilbageholdende med produktionen i et forsøg på at løfte afkastet til deres investorer.

Hvis udbuddet af olie holdes nede, kan oliepriserne stige hen over sommeren, vurderer Edward Moya, der er analytiker i Oanda, over for Reuters.

Han mener ikke, at det vil være urealistisk, at WTI-olien når 75 dollar per tønde, mens Nordsøolien Brent snildt kan komme over 80 dollar per tønde.

Topchefer fra Euronav og Frontline: OPEC+ kan kickstarte tankmarkedet  

Norden betaler i 2021 prisen for et "katastrofalt dårligt tankmarked"

Opec+ overvejer at fastholde produktion i april 

Mere fra ShippingWatch

Singapore er på vej med et center for dekarbonisering

Havnemyndigheden i Singapore støtter et forslag om at etablere et center for dekarbonisering. Centeret skal skabe rammerne, hvor aktører kan koordinere og implementere løsninger, der kan være med til at reducere shippings CO2-udledning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs