ShippingWatch

Olieselskaber betalte sidste år 21 pct. mindre i skat

De olieselskaber, der borer efter olie i den norske undergrund, har samlet set betalt 21 pct. mindre i skat sidste år. I alt betalte de 116 mia. norske kr. til den norske stat.

Foto: PR / Archer

Den norske stat har i 2019 modtaget 31 mia. norske kr. mindre i skat fra olieselskaber, der borer efter olie på den norske kontinentalsokkel.

Det skriver mediet E24, som har set på skattelisten for selskaber på norsk sokkel.

I 2019 betalte selskaberne samlet set 116 mia. norske kr. til den norske stat, hvilket er 21 pct. mindre end indbetalingerne på i alt 147 mia. kr. i 2018.

Faldet skyldes primært den lavere oliepris, der i løbet af året har oplevet massive dyk, ligesom produktionen har været reduceret, skriver mediet.

Ifølge E24 betaler olieselskaber en ordinær selskabsskat på 22 pct. plus en særskat på 56 pct. fra at udøve virksomhed på norsk kontinentalsokkel. Det svarer til en samlet skattesats på 78 pct.

Opec udskyder forhandlinger om produktion

Olielandene er uenige om produktionsstop af olie

Tysk olieselskab ramt af fald i råvarepriser

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere