ShippingWatch

Transocean taber 69 mio. dollar i tredje kvartal

Transocean fortsætter med at tabe penge og må bogføre et underskud på 69 mio. dollar i tredje kvartal. Årsagen er bl.a. frasalg af aktiver med tab og omkostninger til restruktureringer.

Foto: RUSSELL CHEYNE/REUTERS / X02429

Det amerikanske drillingselskab Transocean er fortsat i finansielle vanskeligheder.

Det viser selskabets tredje kvartals regnskab, der endte med et minus på 69 mio. dollar.

Nettoomsætningen fra bore-kontrakter i kvartalet løb op i 773 mio. dollar. Det er en nedgang på knap 17 pct. sammenlignet med kvartalet før. Her var nettoomsætningen på 930 mio. dollar.

Selv om det er lykkedes det kriseramte drillingselskab at reducere driftsomkostningerne i kvartalet med mere end 10 pct. til til 470 mio. dollar kunne det ikke kompensere nedgangen i nettoomsætningen.

Dertil kommer, at Transoceon ifølge kvartalsregnskabet i perioden har frasolgt aktiver med tab. Det har kostet 61 mio. dollar og ydermere har haft ekstraordinære omkostninger på 5 mio. dollar i forbindelse med "restruktureringer".

Transocean hører til blandt verdens største aktører i drillingmarkedet med en opereret flåde på 45 drillingfartøjer. Heraf er 28 flyderigge til ultra deep water i tillæg til 14 harsh environment-flyderigge, mens de sidste tre flyderigge gælder mid water.

Transocean får advarsel fra børsen i New York

Transocean får kritik for norske fyringer: "Har skabt en frygtkultur" 

Norsk rigmand overvejer at sælge stor ejerandel af Transocean

Mere fra ShippingWatch

CMA CGM overtager 50 pct. af spansk terminal

CMA CGM udvider i Middelhavsregionen med købet af 50 pct. minus én aktie af den spanske containerterminal TTIA i Algeciras. Det beskrives som en strategisk investering, hvor beløbet dog ikke er oplyst.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs