ShippingWatch

Amerikansk oliekæmpe vil købe rival i milliardhandel

Amerikanske Conoco Phillips er klar til at overtage konkurrent i en handel til 9,7 mia. kr., oplyser olieselskabet. Det kombinerede selskab forventes at have en markedsværdi på 60 mia. dollar.

Foto: Ben Margot/AP/Ritzau Scanpix

Det amerikanske olieselskab Conoco Phillips vil købe rivalen Concho Resources Inc. i en handel til 9,7 mia. dollar svarende til cirka 61 mia. kr.

Det skriver Conoco Phillips i en meddelelse.

Ifølge meddelelsen repræsenterer købstilbuddet en præmie på 15 pct. i forhold til Conchos lukkekurs 13. oktober, der lød på 44,14 dollar.

"Ledelsen og bestyrelsen i begge selskaber mener, at dagens transaktion er en bekræftelse på vores engagement i at stå i spidsen for en strukturel forandring i vores vigtige industri," siger Ryan Lance, topchef i Conoco Phillips, i meddelelsen.

Her fremgår det samtidig, at det kombinerede selskab kan få en markedsværdi på op til 60 mia. dollar.

Ifølge meddelelsen forventer selskaberne at kunne sænke omkostningerne med omkring 500 mio. dollar om året frem mod 2022. Besparelserne vil komme fra lavere generelle omkostninger, lavere administrationsomkostninger og en reduktion i Conoco Phillips fremtidige udvindingsprogram.

Bloomberg News skrev i sidste uge, at et opkøb kunne være på vej, og henviste til at Ryan Lance i juli luftede muligheden for et potentielt opkøb inden for skiferolieindustrien.

Parterne forventer, at handlen er gennemført i løbet af første kvartal 2021.

Herefter vil Tim Leach, der er bestyrelsesformand og topchef i Concho, vil få en plads i Conoco Phillips bestyrelse og koncernledelse som executive vice president.

Conoco Phillips-aktien falder 0,6 pct. til 33,58 dollar i det amerikanske formarked, mens Concho-aktien stiger 0,8 pct. til. 49 dollar.

Medie: Amerikansk olieselskab kan være på vej til at købe rival

Equinor tager hul på stor milliardudbygning

BP's bundlinje dykker 66 procent

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere