ShippingWatch

BP: Den globale olieefterspørgsel har sandsynligvis toppet

Det britiske energiselskab BP vurderer i en ny rapport, at den globale efterspørgsel på råolie sandsynligvis har toppet og vil opleve et vedvarende fald over de næste årtier.

Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552

Det britiske energiselskab BP vurderer i en ny rapport, at den globale efterspørgsel på råolie sandsynligvis har toppet og vil opleve et vedvarende fald over de næste årtier.

Det skriver The Guardian.

Olieefterspørgslen kommer sig potentielt aldrig efter den store nedtur under coronapandemien, spår selskabet.

I rapporten, der er offentliggjort mandag, opstiller BP tre scenarier for efterspørgslen over de næste 30 år.

I to af scenarierne vurderes det, at verdens oliebehov har toppet i 2019, mens man i det tredje - hvor det antages, at tiltagene mod klimaudfordringerne ikke bliver flere - venter at olieefterspørgslen ligger nogenlunde fladt indtil 2035.

I det midterste scenarie, hvor de internationale klimamålsætninger fra Paris-aftalen overholdes, menes den globale efterspørgsel at rasle ned med 55 pct. over 30 år.

I det "grønneste" scenarie ser BP et dyk i efterspørgslen på intet mindre end 80 pct. frem mod 2050.

"I alle scenarier stiger andelen af vedvarende energi hurtigere end nogen anden energikilde nogensinde," lyder det ifølge The Guardian fra BP's cheføkonom, Spencer Dale.

Selskabets administrerende direktør, Bernard Looney, udtalte tidligere i år, at han var "mere overbevist end nogensinde" om, at BP skal omfavne grønnere energikilder i fremtiden.

Energiagentur ser lavere olieefterspørgsel

Amerikansk olieproduktion rammer laveste niveau siden 2018

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere