ShippingWatch

Presset offshorerederi kostede norsk familie milliardtab i 2019

Ejerskabet af det pressede norske offshoerrederi Dof udløste et milliardtab for den norske Møgster-familie i 2019. Det skriver Finansavisen.

Foto: PR/Dof

Store nedskrivninger i det pressede offshorerederi Dof blev dyrt for den norske Møgster-familie i 2019.

Familien fik i 2019 et tab på 2,6 mia. norske kr. i sit selskab Laco A/S. Her blev driftsresultatet stærkt præget af nedskrivninger knyttet til værdier i Dof for samlet 4,2 mia. norske kr, skriver det norske medie Finansavisen.

Laco ejer 66,4 pct. af aktierne i selskabet Møgster Mohn Offshore, som med 48,95 pct. sidder på en kontrollerende del af Dof. Selskabet har også aktiviteter inden for seafood.

Dof er en blandt flere spillere, som har været hårdt ramt af de seneste års nedtur i markedet for supply-skibe. Det har fået Dof til at sætte gang i en restruktureringsplan for at få håndteret sin gæld.

I regnskabet slår Lacos ledelse, der hovedsageligt er repræsenteret af medlemmer af Møgster-familien fast, at man fortsat vil være involveret i rederiet, skriver Finansavisen.

"Offshore-satsningen er vi ikke lykkes med, det beklager vi, men Laco vil fortsat være engageret i arbejdet med at genrejse værdierne inden for dette område," lyder det i regnskabet ifølge Finansavisen.

For 2020 venter Laco et fortsat svagt marked inden for offshore, som vil "reducere indtjeningen yderligere og øge likviditetsrisikoen betydeligt for Dof-koncernen," skriver avisen.

Långiver vil have sine penge tilbage fra Dof midt i restrukturering

Dof taber fire mia. norske kr. i første kvartal

Dof får henstand på sin gæld af kreditorer

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere