ShippingWatch

Norsk gigantfelt skruer markant ned for sin produktion

Det store norske oliefelt Johan Sverdrup skal i juni producere markant færre tønder olie om dagen end hidtil som led i Norges tiltag mod at sænke sin produktion. Det skriver norsk medie baseret på Bloomberg.

Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Norges nye gigantfelt Johan Sverdrup kommer til at skrue markant ned for mængderne af olie i juni måned.

Ifølge det norske medie E24, som citerer Bloomberg, vil der her blive skåret en femtedel af feltets totale produktionskapacitet. Det sker som led i, at Norge i april annoncerede, at landet vil sænke sin produktion af olie i år.

E24 skriver, at Bloomberg har fået indsigt i en justeret produktionstilladelse for Sverdrup, som er givet 8. maj. Den viser, at Equinor maksimalt må producere 376.000 tønder om dagen fra feltet i juni måned, hvilket er 94.000 tønder færre end det hidtil højeste niveau i april.

Dertil må olieselskabet maksimalt hente 416.000 tønder fra feltet om dagen i tredje og fjerde kvartal, skriver Bloomberg ifølge E24.

I andet kvartal meldte feltets operatør Equinor ifølge E24 om en daglig produktion på 470.000 tønder olie fra feltet.

Norge sænker produktion

Den væsentligt lavere produktion fra feltet sker som led i Norges planer om, at produktionen på den norske sokkel skal skæres ned i år.

I juni med 250.000 tønder om dagen i juni og i andet halvår med 134.000 tønder. Dertil vil opstarten af produktion på flere felter blive udsat til 2021.

Udmeldingen, der kom i slutningen af april, var en konsekvens af, at oliesektoren står over for "en hidtil uset situation", udtalte landets energi- og olieminister Tina Bru da i kølvandet på corona og faldende oliepriser

"Som et resultat af det, vil den totalte norske produktion i december 2020 være på 300.000 tønder mindre om dagen end oprindeligt planlagt af selskaberne. Reguleringen vil slutte ved udgangen af i år," udtalte Tina Bru i april.

Norge er ikke medlem af olieorganisationen Opec eller den udvidede Opec+, som er store olielande uden for organisationen.

Norsk offshore i opgør med regeringen om redningsplan til 100 milliarder

Equinor sælger sine sidste aktier i Lundin

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere