Analytikere forventer flere aflyste kontrakter i presset drilling-sektor

Olieselskaberne har over en bred kam skåret i investeringerne for i år. Det har allerede betydet aflysninger af kontrakter med rigselskaberne, og flere vil følge efter, vurderer analytikere over for Finansavisen.
Billedet er taget i Skotland i januar 2015. | Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix
Billedet er taget i Skotland i januar 2015. | Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Det bratte fald i olieprisen vil uundgåeligt betyde flere aflyste kontrakter i drillingsektoren, som i flere år har ventet på et reelt opsving.

Det vurderer analytikere over for det norske medie Finansavisen, efter olieprisen i den senere tid er dykket til et aktuelt niveau på 26,5 dollar tønden som et resultat af en oliepriskrig mellem Saudi-Arabien og Rusland.

Udviklingen har fået flere olieselskaber til at sænke investeringsbudgetterne for i år. Og hvor mens der allerede har været eksempler på aflyste kontrakter for drillingselskaberne, så ventes det kun at fortsætte i den kommende tid, hvor der samtidig vil være færre kontrakter at konkurrere om.

"Der har været afslutninger af kontrakter, og jeg tror, at vi kommer til at se meget mere af det. Olieselskaberne bruger nu tiden på at gennemgå sine projekter, og de kommer til at sanktionere færre projekter," siger Nordea Markets riganalytiker Janne Kvernland til Finansavisen.

Mister måneders arbejde

Ifølge avisen har rigselskabet Shelf Drilling på en uge mistet i alt 21 måneders arbejde via to kontrakter. Tidligere i denne uge kunne Maersk Drilling desuden fortælle, at selskabet har fået aflyst en rigaftale til 175 mio. dollar.

Flere af de store spillere i rigindustrien er i dag præget af høj gæld. Og fortsætter den nuværende situation, kommer det til "at vælte mange rigselskaber ind i en restrukturering", vurderer ABG Sundal Colliers analytiker Lukas Daul over for Finansavisen.

Når restrukturingerne er ovre, vil der ske en konsolidering til større og færre aktører, vurderer han over for avisen.

Det er olieselskaber som Aker BP, DNO, Equinor, BW Energy, Wintershall DEA og Chevron, der over den senere tid har varslet færre investeringer. 

Maersk Drilling får aflyst rigaftale til 175 mio. dollar 

Olie-kollaps er elendig timing for hårdt prøvede rigselskaber 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også