ShippingWatch

Transocean fremviser milliardstor ordrebog

Rigselskabet Transocean melder om store kontrakter i begyndelsen af 2020. Rigindustrien har de seneste måneder haft flere positive nyheder efter et hårdt 2019.

Seadrills ordrebog er på 353 mio. dollar. Foto: PR/Transocean

Det lysner for rigselskabet Transocean, der havde et svært 2019 med store millionunderskud og nedskrivninger. Nu har priben imidlertid fået en anden lyd.

I hvert fald hvis man kgger på virksomhedens ordrebog. Onsdag løftede Transocean sløret for, at virksomheden har en ordrebog på 353 mio. dollar. Der er tale om fem nye ordrer samt forlængelse af fem eksisterende.

Transocean-topchef Jeremy Thigpen oplever en ændring i markedet. Ifølge topchefen overstiger efterspørgslen nu udbuddet. Det kommer også til udtryk i bedre kontrakter, mener han.

"Som et resultat afspejler nye kontrakter mere konsekvent væsentligt forhøjede dagsrater, hvilket vil generere en væsentligt forbedret pengestrøm," lyder det fra Jeremy Thigpen.

Den største af de nye kontrakter er til riggen Development Driller III, der skal til Trinidad i et år på en dagrate på 250.000 dollar.

Flere kontrakter

Efter et svært 2019 ser det nu ud til, at rigindustrien kan være på vej mod bedre tider.

Foruden meldingen fra Transocean så har der på det seneste været optimisme omkring industrien.

Eksempelvis kunne norske Seadrill i løbet af slutningen af december annoncere, at rigselskabet havde fået flere store kontrakter. Bl.a. en med Vår Energi til en samlet sum på 302 mio. dollar, hvilket investorerne belønnede ved at sende aktien i vejret i begyndelsen af januar.

Også Maersk Drilling kunne i december lukrere på de positive vinde i markedet, da aktiekursen løftede sig fra 412 kr. i starten af december til 440,6 kr. Siden har aktiekursen dog stået stille. Den ligger torsdag i kurs 435 kr.

Seadrill-kontrakt skaber optimisme i drilling-marked

Transocean er optimistisk efter svært 2019 for drilling

Seadrills aktie skyder i vejret efter nye kontrakter

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere