ShippingWatch

Maersk Drilling ryger ud af C25-indekset

Maersk Drilling bliver erstattet af Topdanmark i C25-indekset, oplyser fondsbørsen i København tirsdag.

Maersk Drilling ryger ud af C25-indekset. Foto: PR / Maersk Drilling

Ved decemberrevideringen af det toneangivende danske C25-indeks kommer forsikringsselskabet Topdanmark ind i det fine selskab.

Selskabet erstatter Maersk Drilling - på børsen kendt som The Drilling Company of 1972 - der ryger ud af indekset.

Det oplyser Nasdaq, der driver fondsbørsen i København, tirsdag.

Ændringen bliver effektueret den 23. december.

Udvælgelsen af C25-indekset foregår ved, at de 35 aktier med størst markedsværdi i free float udvælges, og heraf vil de 25 mest omsatte papirer over de foregående seks måneder udgøre C25-indekset.

Indekset revideres to gange årligt - i juni og december.

På tre måneder har fire drilling-selskaber tabt 10,6 milliarder kroner

Maersk Drilling-topchef: Gælden i offshore er seks gange højere end markedsværdien

Maersk Drilling fastholder forventninger til driften

Drilling-topchef er trist over aktionærers tab – men ser allerede bedre tider

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere