ShippingWatch

Semco indgår aftale til en halv milliard kroner med det norske forsvar

Semco Maritime har indgået en rammeaftale med det norske forsvar om at servicere forsvarets og kystvagtens skibe fra Semcos værft i Hanøytangen. Aftalen kan have en værdi på op til en halv milliard danske kr.

Semco Maritimes direktør i Norge, Lars Jønholt Halvorsen. | Foto: PR-FOTO

Semco Maritime har indgået en rammeaftale med det norske forsvar, som kan have en værdi på helt op til 700 mio. norske kr., svarende til 511 mia. kr. Det oplyser Semco Maritime.

Det er Semco Maritimes norske selskab, der har indgået aftalen med det norske forsvars logistikorganisation FLO. Med aftalen skal Semco servicere det norske forsvars og kystvagts skibe fra Semcos værft i Hanøytangen.

Aftalen er et tillæg til en eksiterende aftale mellem parterne og løber i fire år med mulighed for at forlænge den med yderligere tre år.

"Aftalen styrker vores værft i Hanøytangen såvel som Semco Maritime helt generelt. Vi er derfor meget stolte over, at vi er blevet valgt som en kvalitetsleverandør til FLO. Vi er stolte over dette tilsagn fra Forsvaret, og vi håber at bygge yderligere på denne aftale i de kommende år," udtaler Semco Maritimes direktør i Norge, Lars Jønholt Halvorsen, i meddelelsen.

Semco Maritime hævede for første gang i fem år sin omsætning i 2018. Omsætningen steg med lidt over 600 mio. kr. til i alt 2 mia. kr. Overskuddet lød på 28,4 mio. kr. for de fortsættende aktiviteter, mens der i 2017 blev rapporteret et underskud på 8 mio. kr. på den samme post.

Semco Maritime er foran planen på havvind

Semco Maritime har knækket kurven efter fem svære år

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs