ShippingWatch

Norsk gigantfelt har startet sin produktion op

Oliefeltet Johan Sverdrup har nu hentet de første tønder olie op efter års forberedelser. "Når feltet topper, vil det stå for omkring en tredjedel af al olieproduktion i Norge," siger Equinors CEO.

Foto: Nerijus Adomaitis/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter års forberedelser har Norges nye oliefelt Johan Sverdrup nu startet sin produktion op.

5. oktober blev første den dag, der blev hentet olie op fra det nye felt, meddeler olieselskabet Equinor, der desuden er operatør af Johan Sverdrup.

Feltets opstart er blevet fremrykket flere gange. Senest i starten af september, hvor Equinor rykkede datoen en måned og oplyste, at produktionen netop kunne komme i gang til oktober. Da feltets udviklingsplanen først blev indgivet tilbage 2015 gik forventningen på produktion fra december 2019.

"Når feltet topper, vil det stå for omkring en tredjedel af al olieproduktion i Norge og levere meget værdifulde tønder med rekordlave emissioner. Johan Sverdrup ventes at generere produktionsindtægter for mere end 1400 mia. norske kr., hvoraf mere end 900 mia. norske kr. vil vre til den norske stat og samfund," siger Equinors topchef Eldar Sætre i meddelelsen.

Det norske felt vurderes at rumme 2,7 mia. tønder olieækvivalenter, og det forventes, at feltet kan hente op mod 660.000 tønder om dagen, når produktionen topper.

Equinor er operatør af Johan Sverdrup og ejer i alt 40 pct. Også Lundins norske forretning, Petoro, Aker BP og Total har andele i feltet.

Equinor fremskynder opstart af Johan Sverdrup

Nu kan Equinor starte produktion på Johan Sverdrup-feltet

Equinor melder om milliardbesparelse på Johan Sverdrup

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere