ShippingWatch

Maersk Drilling bliver en del af dansk eliteindeks efter stort fald

Maersk Drilling-aktien er nu handlet så meget, at aktien senere på måneden erstatter Sydbank i det danske eliteindeks. Selskabets markedsværdi er faldet 5,7 mia. kr. siden børsnoteringen.

Foto: Maersk Drilling

Når der åbnes for handel på det danske aktiemarked mandag 24. juni, vil det være med et nyt selskab i C25-indekset.

Maersk Drilling, der på børsen går under navnet The Drilling Company of 1972, erstatter nemlig her Sydbank i det danske eliteindeks.

Det er resultatet af den halvårlige gennemgang af C25-indekset, oplyser Nasdaq i en pressemeddelelse.

Drilling blev udskilt fra A.P. Møller-Mærsk og selvstændigt børsnoteret 4. april, hvor lukkekursen blev 555 kr. Fredag lukkede aktien i 434 kr.

Ser man isoleret på Maersk Drilling, blev selskabet noteret med en samlet markedsværdi på 23,7 mia. kr. i begyndelsen af april. Blot en måned senere var markedsværdien faldet til 20,7 mia. kr. I dag er selskabets samlede værdi på børsen faldet til 18 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 5,7 mia. kr. - eller 24 pct. - siden børsnoteringen.

Boreaktier har været under pres

C25-indekset består af de 25 største og mest handlede aktier på den københavnske fondsbørs. Indekset opdateres i juni og december.

Blandt de 35 aktier med den højeste "free float" markedsværdi udvælges de 25 mest handlede de seneste seks måneder, som indlemmes i indekset.

De mange handler sker i en tid, hvor boreaktierne generelt har været under hårdt pres. Det fik for nyligt en række analytikere til at udtrykke deres undren over det, de kalder et paradoks for drilling-branchen og aktiernes udvikling i industrien.

Paradokset går ud på, at selvom olieprisen og aktivitetsniveauet er på vej op, fortsætter aktierne for drilling-selskaberne med at falde. Et af eksemplerne på det er udviklingen i Maersk Drilling-aktien.

Maersk Drilling-topchef venter mere arbejde på nøglemarked

Maersk Drilling fastholder forventningerne til året

Maersk Drilling er blevet tre milliarder kroner mindre værd på en måned

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere