ShippingWatch

Saudi-Arabien er på jagt efter oversøisk olie og gas

Saudi Aramco, der er verdens største olieproducent, er klar til for første gang at søge efter olie og gas uden for hjemlandet Saudi-Arabien. Det siger landets energiminister, der også står i spidsen for selskabet.

Foto: /ritzau/AP/Ronald Zak

Verdens største olieproducent, saudiske Saudi Aramco, vil for første gang kigge ud over egne landegrænser, og selskabet vil forsøge at udvinde olie og gas i andre dele af verden.

Det skriver Financial Times.

Det statsejede oliefirma med energiminister Khalid al Falih i spidsen siger, at en oversøisk ekspansion er vigtig i forhold til firmaets fremtid.

Selv om Saudi Aramco er verdens største oliefirma, har det altid fokuseret på at udvinde de ressourcer, som var tilgængelige i Saudi-Arabien.

Det statsejede selskab vil angiveligt være en stor international spiller ligesom Royal Dutch Shell og Exxon Mobil. Khalid al Falih siger til Financial Times, at fremadrettet bliver verden Saudi Aramcos legeplads.

Det sker, selv om den saudiske kronprins, Mohammed Bin Salman, tidligere har indført reformer, for at landet ikke længere skulle være så afhængig af olie.

Men uanset regner landets energiminister altså med at investere endnu mere i den sektor, som har holdt Saudi-Arabiens økonomi kørende i mange år.

Saudi Aramco vil investere 10 milliarder dollars i Hyundai-raffinaderi

Saudi-Arabien spår oliepris på 80 dollars

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere