ShippingWatch

Wintershall udpeger Maersk Drilling som fast leverandør

Maersk Drilling bliver ny "foretrukken leverandør" for olieselskabet Wintershall frem til sommeren 2020.

Foto: Maersk Drilling

Når Wintershall det næste halvandet år skal bruge borearbejde på sine olie- og gasfelter i Nordsøen, bliver det formentlig Maersk Drilling, der kommer til at stå for det. Samtidig skal de to selskaber arbejde tættere sammen om at forbedre arbejdet.

Det fortæller Maersk Drilling onsdag i en pressemeddelelse om Maersk-divisionens nye status som "foretrukken leverandør" hos olieselskabet frem til juni 2020.

Wintershall og Maersk Drilling vil som en del af samarbejdet dele data fra opgaverne, for at se om de i fællesskab kan komme frem til mere effektive arbejdsgange.

Samtidig har Wintershall hyret riggen Maersk Resolve til at arbejde på nedlukningen af tre oliebrønde i den hollandske del af Nordsøen. Det arbejde ventes at vare 90 dage med start i januar.

Wintershall kom første gang på banen som kunde for netop Maersk Resolve i sommeren 2017 med en aftale i den britiske del af Nordsøen, og samarbejdet blev efterfølgende udvidet til at vare i alt godt et år og også gælde opgaver i Danmark og Holland.

Siden august 2018 har riggen dog ligget oplagt i Esbjerg Havn i venten på nyt arbejde.

Arbejdsløs Maersk Drilling-rig tæt på ny kontrakt

Drilling-kunde afslører pris for første gang i halvandet år

Rigselskaber går sammen i milliardfusion

Forsiden lige nu

Her er ugens vigtigste overskrifter på ShippingWatch

Hamburg Süd luner hos Maersk i et risikofyldt marked, verdens største containerederier bekræftede nyt samarbejde, som ShippingWatch kunne fortælle om i sidste uge. Og så fremlagde flere store aktører regnskab.

Sovcomflot ser tegn på bedre tankmarked

Det russiske tankrederi Sovcomflot får overskud i årets tredje kvartal. Bedringen i tankmarkedet kom i slutningen af tredje kvartal og er fortsat ind i fjerde, lyder det.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere