ShippingWatch

Seadrill nedskrev milliarder på tre rigge i første halvår

Tre rigge kostede dyrt for det norske borerigselskab i første halvår af 2018 og inden restruktureringen, viser nye tal. Selskabet fik dog et overskud på driften.

Foto: Photo: Seadrill

Norske Seadrill måtte tage en nedskrivning på 414 mio. dollars svarende til 2,7 mia. kr. på tre af sine ældste rigge i første halvår, viser nye tal fra selskabet fra tiden inden, det lykkedes at lande en restrukturering.

Trods en stigning i olieprisen det seneste år er krisen ikke forsvundet i offshoreindustrien, og det er også set i det lys, at Seadrill har valgt at tage nedskrivningen, oplyser selskabet. I første halvår havde selskabet en omsætning på 712 mio. dollars og fik et driftsresultat på 192 mio. dollars.

Som nævnt er de finansielle resultater fra før en endelig restrukturering, som landede i sensommeren og restrukturerer gæld for milliarder og afsluttede næsten et års kamp for at overleve.

Samtidig fik Seadrill tilført godt og vel en mia. dollars i ny kapital, og det har givet fem års finansielt pusterum, forklarede CEO Anton Dibowitz for nylig på en konference.

"Det, som er vigtigt for os, er at have nok pusterum. Er jeg tryg ved, at det vil være bedre (markedet, red.) om fem år? Absolut," sagde han ifølge E24.

I november vil Seadrill offentliggøre sine regnskabstal for tredje kvartal, som bygger på selskabets status efter restruktureringen.

Topchefer forventer mere konsolidering i boremarkedet 

Seadrill nyder finansielt pusterum og tror på fremtiden 

Seadrill vinder milliardkrav mod olieselskab 

Mere fra ShippingWatch

Ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Dansk frigat dræbte fire formodede pirater i Guinea, Dan-Bunkering sagen fortsatte i Odense, stor millionregning endte hos Lauritzen, og IMO afholdt klimamøde i en uge, hvor ShippingWatch gjorde status på et hektisk tredje kvartal for containerrederne.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs