ShippingWatch

Nordsøolien stiger til højeste niveau i fire år efter møde i Opec

Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, ligger mandag i 80,69 dollars. Det er 2,4 pct. højere end fredag, og første gang at prisen for alvor har skudt over 80 dollars i de seneste fire år.

Olieprisen har mandag sat kurs mod det højeste niveau i fire år, efter at et møde i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, i weekenden endte uden anbefalinger om at øge produktionen.

USA's præsident, Donald Trump, havde ellers i et tweet i sidste uge opfordret organisationen til at sætte priserne ned nu, skriver Reuters. Opfordringen preller dog af Opec-landene med verdens største olieeksportør Saudi-Arabien i spidsen.

"Jeg påvirker ikke priser," siger Saudi-Arabiens energiminister, Khalid al-Falih, efter Opec-mødet, hvilket Reuters betegner som en reel affejning af Trumps ønske.

Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, ligger ved 12-tiden mandag i 80,69 dollars. Det er 2,4 pct. højere end fredag, og første gang at prisen for alvor har skudt over 80 dollars i de seneste fire år.

I løbet af september har prisen ligget over 80 dollars per tønde den 12. og den 21. september, men kun meget kortvarigt.

Råvarehandlerne Trafigura og Mercuria vurderer ifølge Reuters, at prisen på en tønde Brent kan være på vej mod 90 dollars omkring juletid og kan passere 100 dollars i starten af 2019, da balancen i oliemarkedet tipper i forbindelse med, at de amerikanske sanktioner mod Iran implementeres fuldt og helt fra november.

Ifølge den amerikanske bank JPMorgan kan sanktionerne reducere olieudbuddet med 1,5 mio. tønder, mens Mercuria advarer om, at olieudbuddet kan falde med op til 2 mio. tønder, skriver Reuters.

Opec venter stigende olieproduktion over de næste fem år 

Opecs forventninger til fremtiden løfter oliepriserne

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs