ShippingWatch

Exxonmobil forbereder raffinaderi til svovlregler

Svovlreglerne vil hæve efterspørgslen på lavsvovlsholdigt brændstof markant, og det amerikanske olieselskab Exxonmobil planlægger nu at investere i sit britiske raffinaderi for at komme med, skriver Financial Times.

Foto: /ritzau/AP/Matt Brown/Arkiv

Det amerikanske olieselskab Exxonmobil barsler med en over 500 mio. pund stor opgradering af sit britiske raffinaderi, der er Storbritanniens største.

Ifølge Financial Times vil investeringen være olieselskabets største i den britiske sektor i næsten tre årtier. Og det vil bane vejen for at forlænge levetiden for raffinaderiet i Fawley på den britiske sydkyst, mens nye olieforarbejdningsfaciliteter skal tilføjes for at øge produktionen af høj-kvalitets diesel.

Derved vil Exxonmobil efter planen kunne arbejde med et bredere udvalg af råolie og omdanne det til lavsvovlholdigt diesel, skriver Financial Times. Blandt andet indførslen af svovlreglerne for shipping-sektoren i 2020 er nemlig med til at øge efterspørgslen og dermed det økonomiske ræsonnement bag investeringen ifølge raffinaderichef Simon Downing, skriver avisen.

Projektet afventer fortsat godkendelse fra lokale myndigheder og bestyrelsen i Exxonmobil. Arbejdet er dog begyndt med at gøre plads til de nye faciliteter ifølge Financial Times.

ExxonMobil vil bruge masseflowmetre i europæiske storhavne

Tankredere frygter motorkollaps med de globale svovlkrav

 

Forsiden lige nu

Her er ugens bedste på ShippingWatch

Zeamarine forhandler om at overtage Hansa Heavy Lift, Damco-manøvre kan koste job blandt de regionale chefer og store shippinginteresser arbejder på at skubbe globalt svovlforbud. Læs ugens bedste historier på ShippingWatch her.

DFDS har fundet ny innovationschef

Shipping- og logistikselskabet har udpeget Jakob Steffensen som chef for en afdeling for innovation og teknologi, som blandt andet skal forbedre selskabets planer for autonom teknologi.

Noble Charterings chef: Meget muligt med flere skibssalg

Antallet af ejede skibe er igen faldet hos tørlastrederiet Noble Chartering, og på sigt kan flere skibssalg komme på tale, fortæller CEO Michael Nagler til ShippingWatch. Samtidig har selskabet åbnet for et nyt forretningsområde.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere