ShippingWatch

Olieprisen er tæt på at krydse 75 dollars

Oliemarkedet fortsætter op tirsdag formiddag, og en tønde olie fra Nordsøen koster nu 74,85 dollars.

Oliemarkedet fortsætter op tirsdag, og også kobberpriserne stiger, mens guld handles til en næsten uændret pris.

Oliepriserne øges efter kommentarer fra den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, om, at Iran i det skjulte forsøger at fremstille atomvåben, og at han er "sikker på", at USA's præsident, Donald Trump, vil gøre "det rigtige", når Irans nukleare aftale gennemgås.

Investorerne venter nu på de ugentlige lageropgørelser fra såvel brancheorganisationer som fra de amerikanske myndigheder.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 74,85 dollars mod 74,35 dollars mandag ved 17-tiden.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 68,70 dollars mod 68,35 dollars mandag eftermiddag.

På guldmarkedet er priserne stabile, mens investorerne afventer udfaldet af det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank.

Tirsdag morgen koster en ounce guld 1313 dollars mod 1314 dollars mandag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber tirsdag morgen 6754 dollars mod 6724 dollars mandag eftermiddag.

DNB's topchef: Optimismen tilbage i oliesektoren 

Trump har set sig sur på Opec-aftale: Olieprisen er kunstigt høj 

 

Mere fra ShippingWatch

Maersk løfter sløret for design af metanolskibe

I fem år har Maersk arbejdet på at udvikle et nyt skibsdesign, som skal øge energi-effektiviteten i flåden med 20 pct. Otte skibe, der efter planen skal sejle på grøn metanol fra 2024, bliver de første.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs