ShippingWatch

Bejlere til Maersk Drilling bliver væk

Salget af Maersk Drilling er ramt af problemer, og flere oplagte kandidater til et samarbejde har trukket sig fra processen, skriver Berlingske Business.

Foto: Maersk Drilling

Maersk har problemer med at sælge sin borerigvirksomhed Maersk Drilling, og flere bejlere har trukket sig, fortæller kilder til Berlingske Business.

Siden opsplitningen af Maersk i en transport og en energienhed tilbage i september 2016 har Maersk Drilling været på markedet for interesserede købere.

Der arbejdes intenst for at finde en løsning for rigselskabet, som sammen med Maersk Supply er den sidste division, der skal sælges fra efter salgene af Maersk Tankers og Maersk Oil. Ifølge Berlingske har den foretrukne løsning længe været at finde en partner fra industrien, som kunne købe virksomheden sammen med familiens A.P. Møller Holding, som også overtog Maersk Tankers.

"Der er undersøgt mange muligheder, men udfordringen er, at det er så stor en transaktion, at det har været vanskeligt at arbejde med et joint venture," siger en kilde til avisen.

Tidligere har både amerikanske Rowan og norske Odfjell været nævnt som mulige købere af Maersk Drilling, men de er ifølge kilden ude af forhandlingerne. Tilbage står fortsat Maersk-familiens holdingselskab som et godt bud. En børsnotering i enten Danmark eller Norge kan heller ikke udelukkes, ligesom en kapitalfond med særligt fokus på energisektoren også kan komme i spil.

Ny aktivitet peger på muligt lynsalg af Maersk Drilling  

Efter milliardnedskrivning: Maersk venter løsning for boredivision inden for et år

Jefferies: Maersk Drilling det mest interessante opkøbsmål

Mærsk-familien rygtes tæt på opkøb af Maersk Drilling 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs