ShippingWatch

Nordsøfonden-chef: Festen er ikke forbi i den danske Nordsø

Birgitta Jacobsen, adm. direktør i Nordsøfonden, ser fortsat stort potentiale for at udvinde olie og gas i den danske sektor af Nordsøen, men siger, at nogle fund, der kunne være gunstige for Danmark, kan blive droppet, nu hvor Mærsk og Dong er erstattet af Total og Ineos. Det skriver Berlingske Business.

Platformen ved Halfdan-feltet i Nordsøen er en af de operationer, som franske Total har overtaget fra Maersk Oil. | Foto: /ritzau/Claus Bonnerup/

Festen er ikke slut: Der er stadig masser af olie og gas at indvinde i den danske sektor af Nordsøen, selvom de nye udenlandske aktører måske i mindre grad vil handle i dansk interesse.

Det er budskabet fra Birgitta Jacobsen, adm. direktør i Nordsøfonden, der er den eneste tilbageværende danske aktør i Nordsøen efter at Maersk Oil og Dong Olie & Gas har solgt deres andele til henholdsvis franske Total og britiske Ineos.

Til Berlingske Business siger Birgitta Jacobsen, at de udenlandske selskabers indtræden er en fordel i forhold til at indvinde olie og gas fra teknisk vanskelige felter.

"Men jeg tror også, det kan blive udfordrende for den danske sektor, for der kan være nogle fund, som vi kan mene er interessante, men som vores partnere ikke er interesserede i, fordi fundene vurderes som marginale i international sammenhæng," siger hun.

Birgitta Jacobsen fremhæver gasfeltet Svane som eksempel på, at den danske Nordsø fortsat er leveringsdygtig, og hun understreger, at Nordsøfonden selv arbejder på at modne flere fund.

Fundamentet under Nordsø-aftalen vakler

Total-boss om købet af Maersk Oil: En fabelagtig handel 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs