ShippingWatch

Maskinmestre: Var det nødvendigt at ekskludere Per Jørgensen?

Fyringen og den senere eksklusion af den mangeårige formand for Maskinsmestrenes Forening optager en kreds af medlemmer forud for den årlige generalforsamling onsdag.

Foto: Maskinmestrenes Forening

Når Maskinmestrenes Forening afholder sin årlige generalforsamling i morgen onsdag i Nyborg kan fremmødet af medlemmer blive større end tidligere.

Samtidig skal foreningens bestyrelse og den fungerende formand de seneste godt tre måneder, Jan Rose Andresen, nok regne med at blive mødt med spørgsmål af mere kritisk karakter fra en kreds i forsamlingen om fyringen og efterfølgende eksklusion af foreningens mangeårige formand Per Jørgensen.

Han blev pludselig afsat under et dramatisk bestyrelsesmøde i de første dage i december sidste år efter 15 år som formand for foreningen og dens godt 12.000 medlemmer.

Umiddelbart efter bestyrelsesmødet, der strakte sig over en fredag og lørdag, lød det fra bestyrelsen, at Per Jørgensen selv havde valgt at trække sig.

Nogle timer senere forklarede bestyrelsen imidlertid i en kortfattet meddelelse, at Per Jørgensen havde tilsidesat rammerne for anvendelsen af foreningens kreditkort.

Maskinmestrenes formand afsat for misbrug af foreningens kreditkort

I de efterfølgende godt to måneder var foreningens bestyrelse tavs om de nærmere omstændigheder bag fyringen indtil en meddelelse i februar med oplysningen om, at Per Jørgensen nu også var ekskluderet som medlem af foreningen:

"Bestyrelsen har indgået en afviklingsaftale, der sikrer en tilbagebetaling af det økonomiske mellemværende. Efterfølgende er Per Jørgensen ekskluderet som medlem af Maskinmestrenes Forening," lød det fra bestyrelsen.

Netop bestyrelsens håndtering af fyringen og især eksklusionen optager en kreds af medlemmer i Maskinsmestrenes Forening, som avisen Jyske Vestkysten har talt med.

Maskinmester Johnny Nielsen fra Randers efterlyser i et brev til den siddende bestyrelse information om, hvorfor Per Jørgensen skulle ekskluderes.

Maskinmestrenes formand fratræder øjeblikkeligt

Han undrer sig også over, at bestyrelsen ikke på et tidligere tidspunkt greb ind over for formandens brug af foreningens kreditkort og skriver i brevet, at man i noter til foreningens regnskab kan se, at bestyrelsen på et tidligere tidspunkt må have været vidende om det privatforbrug, der fandt sted.

"Bestyrelsen har været påfaldende tavs. Det er dårlig ledelse af foreningen, når der ikke informeres om så alvorlige tiltag," skriver Johnny Nielsen ifølge Jyske Vestkysten.

Han mener i øvrigt, at der er blevet indkaldt ulovligt til generalforsamlingen. Hverken bestyrelseskandidater eller indsendte forslag var offentliggjort i februar-udgaven af foreningens medlemsblad, som foreningens vedtægter kræver.

Brevet støttes af fire medlemmer, heriblandt kredsformand for den sønderjyske kreds, Morten Kaasen fra Haderslev.

"Jeg har forståelse for, at man skulle gøre noget, men man behøvede ikke ekskludere ham. Det var en meget barsk fremgangsmåde. Jeg mener, det har skadet foreningen meget, at bestyrelsen ikke har håndteret sagen professionelt," siger Johnny Nielsen til avisen.

Med eksklusionen er Per Jørgensen frataget muligheden for at deltage i foreningens generalforsamling, som han tidligt i forløbet gav udtryk for, at han agtede at deltage på.

Maskinmestrenes vragede formand er blevet ekskluderet

Er han årets mest spektakulære fyring i det blå Danmark?

Maskinmestrenes eks-formand tilbød at trække sig på dramatisk møde

Maskinmestrenes bestyrelse ændrede forklaring i dramatisk formandsskifte

Forsiden lige nu

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Historien om en tidligere konkursramt skibsreders comeback, en ny minister for dansk søfart, milliardudgift til Maersk på nedlukning af containerfabrik, en presset tanksektor og den eskalerende handelskrig var blandt ugens tophistorier på ShippingWatch.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere