ShippingWatch

Statoil vil øremærke flere penge til jagten efter nye oliefelter

Det norske olieselskab Statoil lægger ifølge mediet E24 op til at øge sit budget markant til efterforskning på nye felter i 2018.

Foto: PR-foto: Statoil

Ligesom flere olieselskaber på norsk sokkel barsler også Statoil med at øge sit budget i år til at lede efter nye oliefelter.

Det skriver E24 på baggrund af planer, som Statoil ifølge mediet præsenterede på en kapitalmarkedsdag i februar.

Ifølge det norske medie vil Statoil i år øge det såkaldte efterforskningsbudget, så det lander på et niveau på op til 1,5 mia. dollars (9,08 mia. kr.) i 2018, hvor Statoil vil bruge disse midler på at bore omkring 40 brønde.

Omkring 25 til 30 skal bores på norsk område – herunder i Barentshavet – mens også Brasilien fremhæves som et vigtigt område, skriver det norske medie.

Til sammenligning brugte Statoil 1,06 mia. dollars – justeret 1,12 mia. dollars – på efterforskning i 2017, hvor i alt 28 efterforskningsbrønde blev boret.

Også Aker BP og Lundins norske forretning har øget budgetterne til efterforskning i 2018, skriver E24.

Norge forudser tocifret milliardstigning i olieinvesteringer

Aker BP finder mere olie end ventet i Nordsøen

Politiet efterforsker Statoil efter lækage

Statoils topchef har ét stort problem 

Mere fra ShippingWatch

Maersk løfter sløret for design af metanolskibe

I fem år har Maersk arbejdet på at udvikle et nyt skibsdesign, som skal øge energi-effektiviteten i flåden med 20 pct. Otte skibe, der efter planen skal sejle på grøn metanol fra 2024, bliver de første.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs